To mænd anholdt på Lokesvej: Narkohund fandt stoffer i hemmeligt rum

Profilbillede
dato

 Østjyllands Politis specialpatrulje fik torsdag kl. 18.21 mistanke til to mænd, som kørte rundt i en bil på Lokesvej i Åbyhøj. Patruljen dirigerede bilen ind til siden og tog kontakt til mændene, som virkede noget nervøse ved politiets tilstedeværelse.

Det lugtede af hash fra bilen, men i første omgang lykkedes det ikke betjentene at finde nogle ulovlige stoffer.

De tilkaldte derfor en narkohundefører, og hunden gav tydeligt til kende, at der var noget bag instrumentbrættet. Betjentene fandt på den måde et hemmeligt rum bag displayet, hvor der var gemt flere salgsposer med hash og skunk.

Begge mænd blev anholdt og sigtet for narkosalg, og under visitationen af mændene, fandt betjentene nogle tusinde kroner i kontanter, som ligesom stofferne blev beslaglagt.

Kilde: Østjyllands Politi