Akademiker til udvikling søger til Steno Diabetes Center Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Steno Diabetes Center Aarhus søger en akademiker med lyst til at arbejde inden for udvikling og kvalitetsforbedring. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge og tidsbegrænset til et år og med start  d. 1. september 2023.  

Hos Steno Diabetes Center Aarhus er vi midt i en spændende udvikling. Du bliver en del af et innovativt og tværfagligt team af dedikerede medarbejdere, som alle er med til at udvikle og implementere nye behandlingstilbud og tiltag til gavn for mennesker med diabetes. Vi arbejder mod et fælles mål om at bidrage til et godt og langt liv fyldt med glæde og livskvalitet for alle med diabetes.

Stillingen

Stillingen indeholder dels 

  • analyse- og udviklingsopgaver inden for forskellige kliniknære indsatser
  • udvikling af redskaber til måling af sundhedskompetencer
  • projektarbejde med fokus på psykosociale problemstillinger i relation til livet med diabetes 
  • udvikling af patientuddannelsestilbud ex. digitale forløb eller gruppeundervisning
  • assistance i fm kliniske forskningsprojekter


Steno Diabetes Center Aarhus varetager ambulant diabetesbehandling af både børn og voksne, og uddannelsesopgaven skal tilsvarende favne og understøtte dette. Vi har Centerfunktion i Region Midt, og der vil derfor være opgaver, der naturligt går på tværs i centret, hvor man indgår i samarbejder med centrets uddannelsesenhed og enhed for tværsektorielt samarbejde.

Vi forventer, at du har

  • relevant sundhedsfaglig baggrund med videreuddannelse på kandidatniveau
  • kendskab til diabetes og livet med diabetes
  • erfaring med analyse- og projektarbejde
  • er nysgerrig, udadvendt og reflekterende samt har gode evner for opbygning af relationer
  • gode kommunikative og skriftlige evner
  • lyst til at dele viden med kolleger og bidrage til fælles læring
  • kompetencer og erfaring med kvalitative/kvantitative forskningsmetoder
  • erfaring med systematisk litteratursøgning
  • stor interesse i at være tæt på og arbejde med patienter med kroniske sygdomme
  • kan arbejde individuelt, systematisk, målrettet og med deadlines
     

Vi kan tilbyde

  • et spændende job i en ny organisation under stadig opbygning og med stor mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • en dynamisk hverdag, hvor du selv er med til at definere og udvikle dine opgaver.
  • et godt arbejdsfællesskab med engagerede og ambitiøse kollegaer, hvor gensidig respekt, tværfaglighed, mod og nysgerrighed på nye måder at løse opgaven på, er grundlaget for den bedste behandling af vores patienter.


Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.


Kontakt

Vil du vide mere om jobbet og vores klinik, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mette Holsting,  tlf.: 2370 6950.
 

Ansøgning

Stillingen kan kun søges elektronisk

Vedhæft CV og relevante bilag. 

  • Ansøgningsfrist 4. august 2023
  • Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 32


Læs mere


Om Steno Diabetes Center Aarhus

I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.

Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.

Vi skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.

Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs i Region Midtjylland.

For at det kan lykkes, skal vi være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.

Steno Diabetes Center Aarhus er fysisk placeret ved Aarhus Universitetshospital. Her varetager vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.

Du kan også finde os på LinkedIn og Twitter.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/akademiker-til-udvikling-soger-til-steno-diabetes-center-aarhus/6839wz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880666

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet