Bliv customer success manager hos Skandinaviens største platform for events

Profilbillede
dato

Customer success manager til Skandinaviens største platform for fester, møder og events. 

Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser, lægger du vægt på klar og tydelig kommunikation og skinner din smilende person igennem i telefonen? Så er det dig, som vi mangler i vores team!

Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, weekendarbejde kan forekomme på sigt 

Om Evarto

Evarto er Skandinaviens største markedsplads for fester, møder og events. Vi blev etableret i 2020 og samarbejder i dag med mere end +1.000 selskabs- og mødesteder fordelt i hele Danmark og Sverige.

Vores ambition er at blive Europas største bookingplatform, og derfor udvider vi nu vores aktiviteter og søger vores to næste kundesupporter stjerner. 

Om jobbet

Din fornemmeste opgave vil være at betjene både vores selskabs- og mødesteder samt vores privat- og erhvervskunder i form af vejledning og service gennem telefon såvel som på mail. 

I jobbet vil du have de følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Være i direkte kontakt med vores kunder telefonisk - alt fra store virksomheder til private.
  • Rådgive og matche vores kunder op med de rigtige selskabs- og mødesteder
  • Sikre, at vores kunder har en god oplevelse og får booket den rigtige lokation - så vi sikrer, at kunderne kommer igen
  • Være i løbende dialog med vores selskabs- og mødesteder for at sikre, at de er tilfredse med samarbejdet
  • At øge vores performance ift. hurtigere svartider, flere gengangere og lignende KPI'er
  • Du er naturligvis også en aktiv deltager i udviklingen af nye koncepter og tiltag i supportprocessen

Vi leder efter en person, der kan sige "ja" til det følgende:

Du er en god menneskekender og elsker at give kunder en fantastisk support-oplevelse. Dine venner vil bl.a beskrive dig som udadvendt og nysgerrig.
Derudover kan du sige ja til:

  • Taler og skriver dansk, da vores kommunikation med vores kunder er på dansk.
  • I stand til effektivt at kommunikere, lytte og forstå kundens behov.
  • Selvstændig og i stand til at arbejde med et minimum af supervision. Du er altså proaktiv, tager ejerskab og er ansvarsfuld samt formår at følge kunden til dørs, uanset hvor svær en forespørgsel de har.
  • Du er naturligt nysgerrig og har viljen til at udvikle dig – både fagligt og personligt.

Her er, hvad vi tilbyder dig:

Du får spændende muligheder i en scale-up virksomhed i stor vækst, hvor vi ligger stor vægt på passion, hårdt arbejde og innovation. Du vil indgå som en del af vores team og arbejde i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi løser opgaverne professionelt men samtidig altid har plads til nærvær, sjov samt plads til at fejre vores succeser. 

Derudover tilbyder vi:

  • Konkurrencedygtig løn
  • Ungt dynamisk start-up miljø
  • Flad organisationsstruktur og åben-dør-politik
  • Sociale arrangementer lige fra firmafrokoster og drinks efter arbejde til årlige firmaarrangementer uden for virksomheden

Hvis du finder stillingen interessant så send dit CV samt motiveret ansøgning. Vi søger en ny kollega til at opstarte hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at tage fat på Jeanette Hein, Kundesupport Chef, på enten Jeanette@evarto.dk eller +45 31228920.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Evarto ApS, Klamsagervej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135993

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet