BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du rolig af natur og dybt engageret i dit pædagogiske virke. Kan du gribe børnenes initiativer og er du udstyret med en høj faglighed, som du selvfølgelig sætter i spil? SÅ er det dig vi mangler for at supplere vores lille alsidige personalegruppe.
Om jobbet:
Vi er en lille børnehave med hyggelige og hjemlige rammer. Vi er fagligt nysgerrige. Vi har altid børneperspektivet med i vores arbejde – så kan du se dig selv i disse rammer, så lad os høre fra dig.
Vi er i en fed proces med fokus på vores lege- og læringsmiljøer og os som læringsmiljø. En proces, hvor de faglige refleksioner får lov til at fylde og hvor målet selvfølgelig er, at alle børn skal opleve kvalitet.
Vi arbejder temabaseret og hele huset arbejder med det samme tema. Derfor summer huset af det, vi er optaget af og på denne måde kan vi skabe sammenhæng på tværs af stuerne og skabe et fælles tredje for alle børn og voksne
Vi elsker at tage på tur, hvad end det er på gåben i nærmiljøet, med de gule busser eller dagtilbuddets bus, så er vi klar. Vi har minimum en tur om ugen pr. stue.
Vi rummer alle børn og de seneste år har vi søgt sparring hos fagkonsulenter, som har givet os redskaber og viden indenfor specialpædagogikken. I den forbindelse er vi også nysgerrige og opmærksomme på balancen mellem individet i/og fællesskabet.
Din profil:
Vi søger et pædagogisk personale, hvor fagligheden er høj og hvor engagement og ansvarlighed går hånd i hånd. Du skal have børnefællesskabet for øje, men samtidig have et blik for det enkelte barn. Du skal kunne se dig selv som en bærende del i at kvalificere læringsmiljøerne, skabe tryghed og nærvær i hverdagen for børnene med en anerkendende og rolig tilgang, og med plads til det spontane og mulighed for at følge børnenes initiativer.
Vi ønsker os en kollega som:
- Har kendskab og lyst til har arbejde med målgruppen.
- Har lyst til at gå med i barnets leg.
- Kan følge barnets initiativer og tænke faglighed ind i dagligdagens rutiner.
- Er handlekraftig, stabil og formår at være i børnehøjde.
- Er opsøgende og inddragende både ift. børn, forældre og kollegaer.
- Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis.
- Er tydelig og tager ledelse af sin rolle som medarbejder som en del af et fagligt fælles ansvar.
- Kan skrive og udføre handleplaner.
- Vil være en del af et hus som løfter i flok.
- Har humor.
Derfor skal du vælge os:
”Stort kollegialt fællesskab med rum til individuelle indspark”
”Et hus med et stort kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok”
Disse citater fra en medarbejder rammer meget godt essensen af Åby.
Vi er rummelige, hjælper hinanden og har en stor ”ja hat” på hver dag. Vi har en professionel og humoristisk kultur, hvilket resulterer i gode grin til pauserne og generelt rundt i huset, samt gode faglige snakke. Vi er åbne og ærlige i både forældresamarbejdet og personalesamarbejdet. Vi taler med hinanden og ikke om hinanden. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvilket kommer til udtryk på mange forskellige hensynsfulde måder. Vi har ambitioner på alle børns vegne og vægter bredere børnefællesskaber højt. Da børnehaven Åby er et godt valg for børn med behov for mindre grupper, stiller det krav til vores pædagogiske fokus.
Vi er forskellige, men det er noget vi sætter pris på, og sammen er vi et stærkt hold. Vi er et stærkere læringsfællesskab!
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der er tale om en fast stilling.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansættelsesstedet er Børnehaven Åby, O. I. Offersens vej 35, 8230 Åbyhøj
Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Børnehaven Åby på vores hjemmeside:
Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hildigunn Egholm på hie@aarhus.dk eller på 20597402
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Onsdag d.2. juli 2024
Vi indkalder og holder løbende ansættelsessamtaler
Forventet ansættelse 01.08.24 eller snarest derefter
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, O I. Offersens Vej 35, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071036