Bliv en nytænkende digital controller i SaaS virksomhed, der drømmer stort

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er nået langt i automatiseringen af vores bogholderi, når systemerne Corpay One, e-conomic og Wolfpack løser mange af de daglige økonomi-processer, men vi ved, at vi kan gøre det smartere og mere automatiseret, så vi bruger tiden på det, der skaber størst værdi og gør det nemt for vores kolleger. Er det dig, der skal være en vigtig del af den udvikling, hvor du bliver digital frontløber indenfor bogholderi?

Er du drevet af at nørkle med tal og tænke nye muligheder for automatisering, og ønsker du at gøre det i en sund virksomhed i rivende udvikling, hvor du bliver en dygtig digital controller, så er det her muligheden, som du i fremtiden vil se tilbage på som definerende for din karriere. Vi er fleksible, når det kommer til arbejdstimer, så stillingen kan være på alt fra 25-37 timer om ugen.   

Du træder ind på et tidspunkt, hvor dagligdagen er vanvittigt spændende, da Amero og FlexPOS er fusioneret under navnet Amero. Du vil fra dag 1 overtage den daglige drift af bogholderiet i Amero og være med til at gøre det endnu smartere og bedre i samarbejde med din kommende leder Mette Kjær Knudsen

Du bliver en del af en virksomhed med en levende kultur båret af værdier som en integreret del af dagligdagen. Vi går efter, og er vilde med, stærke resultater og store ambitioner, men vi går ikke på kompromis med vores værdier og et familie- eller fritidsliv, der skal hænge sammen.

Sådan gør du en forskel som digital contoller i Amero i løbet af de første 3-6 måneder:

  • Du udlever Ameros kultur og værdier, hvor kolleger oplever, at du bidrager positivt til både kulturen og opgaverne, idet du gør en dyd af at hjælpe dine kolleger. Du er nysgerrig og går til din oplæring med en iver og en sult efter at lære. Mette oplever også, at du er nysgerrig på, hvordan vi i højere grad kan opbygge/opsætte vores økonomifunktion, så vores muligheder for rapportering bliver værdiskabende for forretningen og de valg vi tager. 
  • Du er kommet godt ind i det daglige bogholderi og har udarbejdet en struktur for, hvordan du løser opgaverne, så du er på forkant. Dine opgaver indeholder blandt andet: 
    • Daglig bankafstemning af 6 konti, hvor du holder posteringerne op imod bilag i bl.a. Corpay One.
    • Ugentlig indhentning af bilag (bare rolig, vi har ret godt styr på vores bilag), så banken er afstemt hver uge. Du er så meget på forkant, at du ved slutningen af en måned har bogført alt op, og evt. fejl-bogføringer har du undersøgt og rettet i løbet af måneden, når de er opstået.
    • Ugentlig opfølgning på debitorer som en service, vi giver til vores kunder, hvor vi undersøger, hvorfor regninger ikke er betalt. Du kontakter kunder både på mail (via automatisk rykkersystem i e-conomic) samt via telefonen. 
    • Kreditorbogholderi hvor du løbende følger op på åbenstående konti i e-conomic. 
  • Du har ansvaret for vores E-boks samt mails til finance@amero.dk og de henvendelser, som kommer derfra. Du gør dig umage med at give kunder og samarbejdspartnere en god service, så de oplever at blive taget ved hånden og hjulpet på en god måde.  
  • Du laver kontrol af fakturaer fra vores større samarbejdspartnere som eksempelvis Nets, hvor vi modtager en faktura hver måned. 
  • Du byder med iver ind på et nyopstartet projekt omkring compliance i Amero, hvor du er en del af, at vi kommer i mål med en revisorerklæring. 
  • Du får efter ca. 6 måneder ansvar for fakturering af abonnementer på kunder. Vi er en licensbaseret virksomhed, hvor kunderne får regninger på deres licenser månedsvis, kvartalsvis eller årligt. Du sørger for at udsende fakturaer, tilpasse abonnementer, oprette nye kunder og sørger for, at kundernes saldo stemmer. Du håndterer også den administrative del af kundeopsigelser. 
  • Du bliver efter ca. 6 måneder ansvarlig for momsafstemning og indberetning hos Skatteforvaltningen. 

Når vi ser længere frem…

…så ønsker vi at fortsætte væksten. Med væksten følger også nye muligheder, og hvis du både kan og vil, kan dørene åbne sig for nye ansvarsområder og større opgaver, som kan bidrage til at løfte Amero som virksomhed, og hvor du oplever at udvikle dig både fagligt og menneskeligt.

Vi forestiller os, at du…

…har en baggrund af kortere eller længere varighed inden for bogholderi eller økonomi. Vigtigst af alt så synes du det er fedt at arbejde med økonomi og vil gerne udvikle dig inden for det område.  

Du kan godt lide struktur og systematik, og du sætter en ære i at følge det til dørs, som du har ansvar for. Du ved, at administrative opgaver er en del af dagligdagen, og du løser dem med et smil, og du er samtidig nysgerrig på, hvordan de administrative opgaver kan optimeres, så de tager kortere tid. 

Når snakken falder på IT, så kender du værdien, og du kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer og platforme.

Din kommende karrieredefinerende arbejdsplads

Amero har siden 2011 leveret POS-løsninger som forhandler af FlexPOS kassesoftware, der startede i 2005. I dag er vi én virksomhed, hvor der stadig er adskillige andre forhandlere af FlexPOS. Den 2. oktober flyttede vi sammen i nyrenoverede lokaler på Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J.

Vores +1000 kunder spænder fra den nystartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner samt museer og attraktioner. Vi er i dag +40 medarbejdere, der værdsætter værdien i at være ét team, og hvor vi er dedikerede til fingerspidserne for det, vi laver. Vi hygger os med jokes over kaffemaskinen og et spil dart, og så har vi en fantastisk personaleforening, der laver mange givende arrangementer.

Er det dig, der skal blive en nytænkende digital controller?

Så glæder vi os meget til at modtage en ansøgning, hvori du beskriver, hvorfor lige præcis denne mulighed er virkelig interessant for dig. Du finder ansøgningsformularen nederst på siden her. Send venligst ansøgning og CV i PDF-format.

Stillingen er i Aarhus. Har du spørgsmål til muligheden, er du meget velkommen til at ringe til HR Director, Sebastian Kastrup på 69 13 79 43 eller skrive på sebastian@amero.dk. Bemærk dog at Sebastian holder juleferie fra den 22. december til og med den 2. januar. Deadline på stillingen er hurtigst muligt, idet vi indkalder til samtaler løbende efter nytår. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (25-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

AMERO ApS, Ved Lunden, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962756

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet