Bliv sygeplejerske i Forsvarets sanitetskommando og gør en forskel i internationale operationer

dato

Kan du se dig selv som en del af Forsvarets opgaveløsning og være med til at sikre soldatens helbred, både nationalt og internationalt?

Så har du muligheden nu. Forsvarets Sanitetskommando søger motiverede sygeplejersker til ansættelse på en 4-årige reaktionsstyrkekontrakt.

Om os:
Vi sikrer soldatens helbred!

Forsvarets Sanitetskommando (FSK) er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. FSK udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav.

Endvidere er FSK ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske sundhedsklinikker tilknyttet Forsvaret (Infirmerier).

Om stillingen:
Som reaktionsstyrkesygeplejerske vil du blive ansat under FSK med tilknytning til Forsvarets Sundhedsfaglige Hær Element. Du vil enten blive placeret ved ROLE1 (præhospital behandlingsfacilitet) eller ROLE2 (felthospitalet). Din endelige placering vil afhænge af, hvilke kompetencer du bringer i spil både fagligt og personligt.

Din primære opgave er at bidrage med dine sygeplejefaglige kompetencer i internationale operationer samt underuddannelse- og øvelsesaktiviteter. Du vil blive en del af en sanitets- og sundhedsfaglig enhed og vil være en del af enhedens aktiviteter i forbindelse med internationale operationer og beredskab.

Du vil i forbindelse med ansættelsen skulle gennemgå en Militær Basisuddannelse, og et sygeplejefagligt grundmodel der ruster dig til de særlige sundhedsfaglige opgaver i Forsvaret. Basisuddannelsen er obligatorisk og afvikles i august - september 2026 på Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelser i Århus. Uddannelsen varer 6 uger.

Uddannelsen består bl.a. af:

• Udlevering og uddannelse i uniform

• Sygeplejerskens rolle i Forsvaret

• Basisteori, herunder tjenestekundskab, humanitær folkeret og krigens love

• Grundlæggende militære færdigheder, herunder eksercits

• Militær fysisk træning

• Introduktion til skytte- og felttjeneste, herunder pistolskydning

• Den militære behandlingskæde og evakueringsvej af syge og sårede

• Øvelsesvirksomhed hvor du bl.a. lærer om feltkundskab, der foregår i terræn med udendørs overnatning.

Du kan læse mere om basisuddannelsen på: www.fsk-css.dk.

Om dig:
Du har gerne 3 års erfaring som enten akut-, intensiv-, operation- eller anæstesi sygeplejerske. Det forventes at du arbejder aktivt som sygeplejerske og vedligeholder dine kompetencer inden for dit speciale/arbejdsområde i hele kontraktperioden.

Du er indstillet på at indgå i øvelsesaktiviteter ved Hæren og det sundhedsfaglige Hær Element samt deltage i uddannelse- og udviklingsaktiviteter mindst 20 dage om året.

Du skal kunne se dig selv som en del af et hold bestående af sundhedsfaglige og soldater som ofte træner sammen hele året rundt under primitive og udfordrende forhold.

Vi værdsætter særligt medarbejdere som udviser fleksibilitet og omstillingsparathed i opgaveløsningen.

Du skal være en holdspiller med gode samarbejdsevner, og du skal kunne bevare roen og overblikket ofte i stressede samt ukendte situationer.

Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk i både skrift og tale.

Du er i godt fysisk form og du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav.

Du kan læse mere om Forsvarets basistest (styrke-/løbetest) på følgende link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/optagelsesprove---officer/fysisk-test-niveau-1/

Ansættelsesvilkår:
Ansættelse som sygeplejerske sker på en 4-årig reaktionsstyrkekontrakt med mulighed for gentegning v. kontraktperiodens udløb, og ansættelsen sker i henhold til den gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriet og Dansk Sygeplejeråd.

Som sygeplejerske ansat på reaktionsstyrkekontrakt bliver du aflønnet pr. indkommanderingsdag. Der optjenes ferie jf. ferieloven og der indbetales et pensionsbidrag på 18 % af de pensionsgivende løndele.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele ansættelsesperioden.

Ansættelsen er desuden betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer. Du er forpligtiget til at stå til rådighed i to udsendelsesperioder af op til 3 måneders varighed i din kontraktperiode. Udsendelsesperioderne aftales forud for ansættelsen. Du skal desuden være indstillet på at kunne afsætte op til 20 uger til deltagelse i diverse aktiviteter så som kurser, uddannelser og øvelser fordelt på kontraktperioden.

I forbindelse med ansættelsen skal du gennemføre en basisuddannelse for sundhedsfagligt personale. Basisuddannelsen foregår på Uddannelsescenter, Forsvarets Sanitetskommando i Aabyhøj ved Aarhus.

Kontakt og ansøgningsfrist:
Hvis du har spørgsmål angående de forskellige stillinger er du velkommen til at kontakte:

Ledende sygeplejerske ROLE 1 Nikolaj HH Mail: FSK-O-SHE04@mil.dk eller på telefon 23466864.

Ledende sygeplejerske ROLE 2 Malene NM Mail: FSK-H-SHE05@mil.dk eller telefon 72818128

Du er ligeledes meget velkommen til at høre overordnet om stillingerne hos oversygeplejerske kontor for reserven, Òlöf Gudrún Òlafsdóttir Mail: FSK-S-SRI03@mil.dk eller på telefon 24901353

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-sagsbehandler Bjarne Johansen, telefon 7281 9185, eller via mail: FPS-BJO@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 14.12.2025
Ansættelsessamtaler og afprøvning afholdes i uge fire 2026. Du skal være forberedt på at skulle udfylde et elektronisk skema om dit helbred og psyke i forbindelse med afprøvningen.

Afprøvningen bliver som udgangspunkt afholdt på Sjælland og du skal være forberedt på at afsætte en hel dag til lejligheden

Du vil til afprøvningen skulle igennem følgende program:

• Forsvarets Fysiske Basistest
• Skriftlig psykologtest og mundtlig psykologsamtale
• En helbredsundersøgelse.
• Jobsamtale
• Orientering om løn og ansættelsesvilkår (FPS)

Vi har særligt behov for intensivsygeplejersker til ROLE2 og prioritere derfor disse stillinger. Der vil dog også blive ansat indenfor de øvrige specialer, hvorfor alle interesserede opfordres til at søge.

Ud fra ansættelsessamtaler og resultater fra afprøvningsdagen, udvælger vi de sygeplejersker, som vi ønsker at tilbyde en reaktionsstyrkekontrakt. Du vil få besked herom senest medio februar 2026.

Der vil være obligatorisk opstart over to dage i uge 26/2026, hvor du vil blive indkaldt. Datoen kender vi når vi kommer lidt tættere på, dog mindst tre måneder før.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på: www.Forsvaret.dk

Læs mere om at være sygeplejerske i Forsvaret på: https://forsvaret.dk/da/organisation/vaernsfalles/FSK/karriere/sygeplejerske/

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Sundhedstjeneste, Center for Sundheds- og Sanitetuddannelse (CSS), Sylbækvej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a0a9af88-3ab5-4df0-bf04-de2e8411d7c5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet