Bliv teamleder og sales manager hos House of Leads i Aarhus

dato

Vil du være en del af et team, hvor dine idéer bliver hørt, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt – og hvor relationer, tillid og ægte dialoger er i centrum? Har du samtidig lyst til at lede et hurtigt voksende, udadvendt B2B-salgsteam med 7–10 sælgere, mens du selv arbejder aktivt med salg og har dit eget månedlige mål? Så er du måske vores næste Teamleder / Sales Manager – og en stærk Strategisk Storyteller & Relationsmanager.

Vi søger en engageret, nysgerrig og handlekraftig kollega til vores team i Aarhus, som brænder for at skabe resultater gennem mennesker, relationer og stærke samtaler. Du får ansvar for både at drive kampagner, opbygge værdifulde kunderelationer og booke møder, der skaber reel værdi for vores kunder – samtidig med at du leder, motiverer og udvikler dit team.

Om rollen

Som Sales Manager for salgsteamet får du en nøglerolle i House of leads fortsatte vækstrejse. Teamet vil vokse i de kommende år, og din opgave bliver at tiltrække de rette profiler, opbygge et stærkt fællesskab og skabe rammerne for både høj performance og langvarig arbejdsglæde.

For at nå vores mål for 2026 har vi brug for et lederskab, der kombinerer struktur med energi – hvor motivation, udvikling og resultater går hånd i hånd. Vores salgsstrategi er tydeligt målrettet små og mellemstore virksomheder og bygger primært på opsøgende B2B-salg via telefon (kold canvas og mødebooking).

Rollen er praktisk og hands-on. Du har det overordnede ansvar for, at teamet når sine salgsmål – herunder også dit eget personlige budget. Som sælgende teamleder og coach går du forrest i både salg, coaching og daglig ledelse. Du er en tydelig drivkraft i teamets hverdag og arbejder tæt sammen med øvrige Team Leads på andre markeder samt vores salgschef, som du refererer til.

Derudover assisterer du salgschefen med implementering og videreudvikling af salgsprocesser og bidrager aktivt til at sætte retning, skabe tempo og løfte kvaliteten i teamets samlede indsats.

Om House of Leads 

House of Leads er et uafhængigt, innovativt B2B lead- og kampagnebureau med base i Aarhus. 
Vi arbejder med strategisk mødebooking, storytelling, relation management og digitale løsninger – alt sammen med det formål at skabe reel værdi for vores kunder. 

Vi er i vækst og udvikling og har ambitioner om at udfordre en branche, der alt for længe har været præget af standardløsninger og kortsigtet tænkning. 

Læs mere på houseofleads.dk 

Dine opgaver:

  • Lede og udvikle teamet, så KPI’er og mål nås

  • Deltage aktivt i daglige outbound-aktiviteter

  • Implementere strategier og processer, der øger performance

  • Sikre struktur og løbende opfølgning

  • Bidrage til udvikling af salgs- og kampagnestrategi

  • Skal udarbejde faktureringsgrundlag og kvalitetssikring af møder

  • Og vigtiges af alt skabe en god stemning

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring inden for salg og/eller telemarketing samt ledelse inden for samme område

  • Brænder for at udvikle mennesker og teams

  • Kan skabe struktur og drive resultater i et højt tempo

  • Motiveres af at kombinere strategi og hands-on udførelse

Det får du hos os:

Et stærkt, engageret team og sociale aktiviteter

Fast løn + pension + bonus ved opnåelse af buget

Ansvar og indflydelse i en virksomhed i vækst

Mulighed for faglig udvikling og mentoring af teamet

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

House of Leads ApS, Klamsagervej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a7d9200f-2204-499d-b173-250145d596d0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet