Dejligt børnehus i Åbyhøj søger to dygtige pædagoger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Klokkervej søger en pædagog til et barselsvikariat på 30 timer i vuggestuen, og en pædagog

i børnehaven i en fast stilling på 30 timer, eller timer efter aftale

Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, men venter også gerne på den helt rigtige.

Børnehuset Klokkervej er en del af Åbyhøj Dagtilbud som består af 6 afdelinger.

Vi er en integreret institution, der består af børn fra 0-6 år. Vi er normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi bor i Åbyhøj med Klokkerparken som nærmeste nabo og med mange gode muligheder for ture ud af huset. Vi har eksempelvis elcykler og bus 15 stopper lige udenfor døren.

Vi er en afdeling med masser af ambitioner på børnenes vegne og vi er i løbende faglig drøftelse, udvikling og reflection over vores pædagogiske praksis. Vi er en personalegruppe med et bredt alders- og erfaringsspænd, vi værner om vores gode arbejdsmiljø, tillidsfulde omgangstone og engagerede fællesskab omkring kerneopgaven. Vores forældregruppe er aktive og bakker interesseret op om husets traditioner samt pædagogiske- og praktiske tiltag.

Vores forventninger til dig er blandt andet:

At du er en positiv, nærværende og ansvarlig pædagog.

At du har stærke relationskompetencer og en god indlevelsesevne. 

At du er optaget af at understøtte, aktivere og inspirere til leg. 

At du har overblik, kan organisere og arbejde struktureret.

At du er tydelig og bevidst om at arbejde professionelt og være rollemodel.

At du er reflekteret og optaget af at udvikle kvalitet i pædagogisk praksis.

At du har gode samarbejdsevner og har et inkluderende mindset.

At du har en anerkendende adfærd og kommunikation.    

Er du interesseret, og kan du se dig selv i overstående, så hører vi meget gerne fra dig.

Skriv gerne tydeligt hvilken stilling du søger, og hvad der især optager dig i det pædagogiske arbejde.

Har du særlige kompetencer omkring musik, sprog, motorik, fagligt fyrtårn eller lignende, så skrive det gerne. 

Ansøgningsfristen er onsdag d. 9. august 2023

Samtalerne forventes afholdt i uge 32

For spørgsmål og yderligere oplysninger om stillingen kan pædagogisk leder Gitte Christine Lauridsen kontaktes i uge 31 og 32, på tlf.nr: 41 87 27 90. 


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Hvis du vil vide mere

Besøg gerne vores hjemmeside på www.aarhus.inst.dk 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Klokkervej 38, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/dejligt-bornehus-i-abyhoj-soger-to-dygtige-paedagoger/o2nrf9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878566

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet