DII Hobbitten søger en pædagog til en stilling på 32 timer/uge til vores vuggestue.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024 eller snarest derefter og er en fast stilling med primær tilknytning til vuggestuen. Vi arbejder som et helt hus og ønsker at du har interesse og lyst til at arbejde med hele aldersgruppen 0-6 år.  

D.I.I. Hobbitten er en del af Gl. Åby Dagtilbud, som består af tre integrerede institutioner, tre vuggestuer, to børnehaver og en dagplejeafdeling. D.I.I. Hobbitten ligger i Gl. Åby og er pt. normeret til 26 vuggestuebørn og 49 børnehavebørn.

Din profil:
Et levende, legende og kreativt miljø, både ude og inde. En personalegruppe, der ud over Aarhus Kommunes værdier troværdighed, respekt og engagement, arbejder ud fra værdierne nærvær, tryghed, imødekommenhed og lægger vægt på fælles oplevelser. Vi har fokus på, at samværet og kvaliteten i de relationer børn og voksne indgår i, har afgørende betydning for trivsel og udvikling.

Pædagogisk er vi optaget af at skabe inkluderende børnemiljøer, hvor børnenes initiativer har stor betydning for vores tilgang. Vores faglige fokus er i 2024 på udvikling af sproglige læringsmiljøer ligesom vi er meget optagede af indretning af fysiske læringsmiljøer med fokus på fordybelse i leg. 

Vi arbejder systematisk med den styrkede læreplan samt at skabe ”Stærkere læringsfællesskaber”, hvor vi øver os i at arbejde med data som grundlag for vores refleksioner. Vi prioriterer kollegialt samarbejde, faglig udvikling og sparring højt.

Vi ønsker en pædagog som:

  • Gerne har erfaring med (men vigtigst brænder for) at arbejde med børn på 0-3 år og samtidig ser værdien i at arbejde med hele målgruppen 0-6 år.
  • Ser det enkelte barn som unikt og som en del af fællesskabet.
  • Ser styrken i at vi samarbejder på tværs i hele huset.
  • Kan udvikle sin pædagogiske praksis ud fra faglig viden.
  • Er initiativrig, handlekraftig og kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb.
  • Kan arbejde selvstændigt og lede en børnegruppe.
  • Kan organisere og arbejde struktureret, men også være impulsiv.
  • Kan dokumentere og arbejde refleksivt med dataindsamling.
  • Har gode kommunikative kompetencer og kan bruge dem i den daglige dialog og i samarbejdet med forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Både i tale og på skrift.
  • Har overblik og kan bevare roen i pressede situationer.
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • Vil være en del af en personalegruppe, hvor samarbejdet bygger på gensidig respekt, åbenhed og daglig dialog.
  • Kan bruge fantasi, leg, glæde og humor i sit pædagogiske arbejde.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Deltid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lone Kanne-Hansen på kalon@aarhus.dk eller telefon 41855450 for yderligere informationer. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Hobbitten (aarhus.dk)

Vi ser frem til at høre fra dig.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  01-03-2024
 
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Åbyvej 91, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994699

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet