Brænder du for at gøre en forskel for det enkelte barn og trives du i det nære relations arbejde, så kom og vær med til at gøre det fantastisk at være barn i DII Perlen!
Stillingen er i børnehaveafdelingen.
Om jobbet:
Kan du se dig selv som en del af en medarbejdergruppe, som brænder for udvikling, faglighed, omsorg, fordybelse, nærværende pædagogik, leg og læring, så skal du læse videre!
Vi søger 1 pædagog til vores fantastiske lille oase midt i GL Åby.
Som pædagog i Perlen bliver du en del af et hus, hvor børnenes udvikling, læring og trivsel er det centrale omdrejningspunkt for den pædagogiske praksis. Vi har fælles fokus på, hvis vi skal skabe en forandring for et barn, er det os som skal gøre noget andet. Vi er en personalegruppe som er forholdsvis ny. Vi er i proces med at udvikle vores pædagogiske retning. Så du vil som pædagog få indflydelse på vores fælles udvikling hen imod det gode børneliv i Perlen. Vi sætter pris på det nærværende - at kunne være i nuet og at skabe udviklende legemiljøer omkring børnene og deres initiativer. Vi arbejder meget på tværs i huset og dine individuelle drømme og faglige kompetencer kan få lov til at blive sat i spil, om de så er motoriske, kreative, eventyrlige eller musikalske. For os er forskellighed en styrke. Du bliver en del af en integreret institution, hvor der er bygget bro mellem vuggestuen og børnehaven. Vi arbejder ud fra at alle børn skal lykkes og indgå i succesfulde fællesskaber. Som personalegruppe har vi et udviklende mindset. Vi vil gerne udvikle os fagligt, både individuelt og i fællesskab. Vi samarbejder rigtig meget med dagtilbuddets Marte Meo terapeut og inklusionsvejleder. Det er en kæmpe gave ind i vores faglige udviklingsrejse, som vi er på fælles i personalegruppen.
Om os:
Perlen er normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, fordelt på fem grupper. I dagligdagen har vi en tydelig struktur, som er med til at skabe overblik for alle børn. Vi er for tiden meget optagede af læringsmiljøer og hvordan de tilrettelægges, så de giver deltagelsesbaner for alle børn.
Vi afholder pædagogfaglig sparring en gang om ugen, hvor vi tager udgangspunkt i det udlevede børneliv, laver relationstjek, samsætter og evaluerer handleplaner med udgangspunkt i barnets eller børnegruppens nærmeste udviklingszone.
Din profil:
Vi håber, at du kan se dig selv i følgende:
Du:
- Har kendskab til målgruppen og har en stærk pædagogisk faglighed.
- Er stærk i relationsarbejdet med det enkelte barn
- Har et tydeligt børnesyn, som tager sit udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og Børn&Unge politikken.
- Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis.
- Er nærværende, har en anerkende tilgang og hviler i dit faglige ståsted.
- Er tydelig og tager ledelse af din rolle som pædagog, som en del af et fagligt fælles ansvar.
- Kan tænke faglighed ind i dagligdagens rutiner og mellemrum.
- Vægter et godt forældresamarbejde og værdsætter tiden til at viderebringe den gode historie hver dag.
- Kan formulere dig på skrift og tage den svære, men nødvendige samtale.
- Er livsduelig, handlekraftig, stabil og formår at være i børnehøjde.
- Kan være en sikker havn og skabe ro omkring sig (tryg base).
Derfor skal du vælge os:
Vi prioriterer:
- Ambitioner på alle børns vegne.
- Et omsorgsfuldt, legende og lærende miljø med nærværende voksne.
- Tidlige forebyggende indsatser med forældrene som medspillere.
- Faglige diskussioner, både i forhold til organisering, mål, læringsmiljøer og vi arbejder med professionel feedback.
- En personalegruppe med humor og omsorg for hinanden, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i fokus.
- At bruge uderummet og Åby Parken.
- En engageret og aktiv forældregruppe.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Vivi Holst på tlf. 20738976 eller mail viho@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 08-12-2024
Vi afholder samtaler løbende.
Om os
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Perlen
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, B. S. Ingemanns Vej 27, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153649