Er Akut sygepleje noget for dig? Vores akutte sengeafsnit søger sygeplejersker, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Traume patienter på observationstue, akutte patienter i afdelingen og fælleskoordination i et velfungerende sengeafsnit. Hvis du gerne vil arbejde i en afdeling med mange muligheder og et spændende akut speciale, så se med her!

Mave- og Tarmkirurgi sengeafsnit 3 er for den akut syge mave- og tarmkirurgiske patient samt traumatologien. Vi har i alt 17 sengepladser, hvoraf 4 af pladserne er på en observationstue. På observationsstuen ligger patienter med overvågning grundet traume eller gastrointestinal blødning. Observationsstuen er døgnbemandet af 1-2 sygeplejersker. Vi varetager derudover behandling og pleje af akutte indlagte patienter, som kommer i afsnittet, primært via akutafdelingen eller traumecenteret, med benigne lidelser i mavesæk, tarmsystemet, galdeblære og bugspytkirtel. I vores afdeling vil du kunne arbejde med akut sygepleje, samt få muligheden for at specialisere dig i et bredt og spændende speciale. I Sengeafsnit 3 har vi også fælles koordinatorfunktion for alle tre Mave- og Tarmkirurgiske sengeafsnit.

Hver Torsdag har du mulighed for at møde uforpligtende op i afdelingen og få en rundvisning og en snak med en kommende kollega og mærke den gode stemning vi har i afdelingen. Koordinatoren er klar til at tage imod dig! 

Vi kan tilbyde et arbejde med

  • Mentorordning med plan for oplæring uanset om du er nyuddannet eller erfaren
  • Op til 12 uger, eller efter individuel vurdering, uden for normeringen og sammen med din mentor
  • Et spændende speciale med muligheder for at tilegne sig kompetencer inden for de forskellige områder af akut kirurgisk sygepleje
  • Et engageret og omsorgsfuldt personale, som brænder for specialet og hvor arbejdsglæde og humor er en vigtig del af dagligdagen
  • Et godt tværfagligt samarbejde med afdelingens faste kirurgiske læger, diætist, terapeuter og andre samarbejdspartnere
  • Et rigtig godt socialt sammenhold med en god stemning og fælles arrangementer. Vi har bl.a. fælles frokost 1 gang om måneden
  • En kultur hvor alle spørgsmål og en håndsrækning om hjælp altid tages positivt imod
  • Undervisning, kompetenceudvikling og ”makkerpar” i dagligdagen
  • En hverdag med vekslende og alsidige opgaver herunder oplæring på observationsstuen og i fælles koordinatorfunktion
  • Indflydelse på egen vagtplan, med ønskeplan via MyPlan
  • På sigt mulighed for intern uddannelse i afsnittet og i alle 5 Mave- og Tarmkirurgiske subspecialer

For os er det vigtigt, at du

  • har lyst til at være i et afsnit med et stort patient flow som rummer både indlæggelser af én dags varighed og længere forløb
  • har lyst til at arbejde målrettet med udviklingen af Sengeafsnit 3 og har lyst til at være en del af tilrettelæggelsen af nye forløb for vores patienter
  • har interesse for den akutte kirurgiske sygepleje
  • kan tænke kreativt i løsning af opgaver
  • har mod på at indgå i akutte situationer
  • kan rumme variationen af opgaver og er omstillingsparat
  • har et godt humør og kan grine sammen med os.

Udover sengeafsnit 3 består Mave- og Tarmkirurgi af i alt tre sengeafsnit, en klinik for kikkertundersøgelser, samt klinik for bækkenbundslidelser. 

Sengeafsnit 3 står over for en flytning, hvor vi i starten af 2024 skal flytte i nye fysiske rammer. 

Sengeafsnit 3 søger en sygeplejerske pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale i blandede vagter.

Timetallet er som udgangspunkt 37 timer pr. uge.

Der arbejdes 4 weekender på 12 uger i skiftevis 8- og 12-timers vagter eller 5 weekender på 12 uger i 8-timers vagter. Weekender følger et fast rul, som man altid kan planlægge efter.

 

Ansøgningsfristen er den 28. august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.

Tøv ikke med at tage kontakt til Oversygeplejerske Stine Christensen på tlf. 2388 2388, hvis du har spørgsmål og vil vide mere om afdelingen. 

Vi håber at opslaget har vakt din nysgerrighed. Vi ser frem til at høre fra dig - og måske til at byde dig velkommen som en kommende kollega i Sengeafsnit 3.

 

 



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/er-akut-sygepleje-noget-for-dig-vores-akutte-sengeafsnit-soger-sygeplejersker-a/qa1fcd/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865196

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet