BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På S5 udvikler og forbedrer vi konstant sygeplejen til gavn for vores patienter. Vi arbejder med en kompliceret patientgruppe, som primært lider af personlighedsforstyrrelse, angst, depression, spiseforstyrrelse og/eller har selvskadende adfærd. Vi sætter en ære i at dygtiggøre os fagligt inden for vores psykiatriske subspeciale og søger nu en kollega i fast stilling til at indgå i vores dygtige team.
Vi kan tilbyde en fast stilling som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent pr. 01.10.2023. Stillingen er på 37 timer og består primært af aften/nattevagter.
Sengeafsnit 5 – hvem er vi
Sengeafsnit 5 (S5) er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit på i Afdelingen for Depression og Angst i AUHP, Skejby med plads til 24 patienter.
S5 er kendetegnet ved et højt fagligt niveau. F.eks. forsøger vi at forstå patienters selvskadende adfærd som et symptom på underliggende følelsesmæssige ubehag, og med den forståelse har vi mulighed for at støtte patienten i at træffe anderledes valg end selvskade. Behandlingen af disse patienter kræver høj grad af tværfaglighed, og vi arbejder alle ud fra en fælles tilgang og behandlingsstrategi med henblik på at støtte patienterne til at mestre deres liv uden for hospitalets rammer. S5 er en attraktiv afdeling med et fantastisk fællesskab, hvor der er mange sociale begivenheder planlagt af festudvalget og hvor medarbejders trivsel er en høj prioritet.
På S5 indlægges patienterne f.eks. til observation af symptomer, udredning samt opstart af behandling. Ud over den medicinske behandling, har vi særlig fokus på relationsbehandling, miljøterapi samt at udvikle et behandlingsmiljø uden tvang, herunder Safewards og nonfarmakologiske tiltag. To af vores sengepladser er intensive psykiatriske sengepladser, som er et behandlingstiltag med fokus på intensiv psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk lidelse, herunder patienter med selvskadende adfærd.
Vi har fokus på at opkvalificere personalet med blandt andet uddannelse, undervisning, supervision og teammøder for at give personalet de rette kompetencer til at kunne yde den bedst mulige pleje og behandling til patientgruppen. Vi tror på at alle kan udvikle sig med den rette støtte og alle medarbejder har nøgleroller på afdelingen.
Arbejdsopgaver og hvad vi kan tilbyde:
For at sikre, at du får en god start på S5, tilbyder vi et individuelt tilpasset introduktionsprogram.
- Dine daglige arbejdsopgaver består i at være kontaktperson for indlagte patienter.
- Du kommer på introkurser og får følgedage med en erfaren medarbejder
- Du bliver taget imod af en oplæringsansvarlig medarbejder
- Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor respekt for hinandens fagligheder er afgørende.
- Du vil have mulighed for supervision 2 x ugentligt (både ift. unipolare patienter + selvskadende patienter)
- Du vil få tildelt en mentor.
- Du vil få god mulighed for faglig udvikling. Du kan eksempelvis blive tilbudt deltagelse på undervisningsdage ift. den specifikke patientgruppe.
- Vi har fokus på sparring og refleksion med hinanden for at skabe læring.
- Du bliver del af en personalegruppe, hvor vi har forskellige baggrunde i forhold til både uddannelse, køn, alder og erfaring, og vi byder ind med de kompetencer og interesser, vi hver især har. Vi tilbyder et godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer.
Ansættelsesvilkår og løn:
Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende ergoterapeut Dana på tlf. +45 61 15 13 73 eller oversygeplejerske Ali Kaiss på tlf. +45 91 17 11 76
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Ansøgningsfrist d. 06.09.2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 13.09.2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/er-du-uddannet-sygeplejerske-eller-social-og-sundhedsassistent-kom-og-vaer-en/cco319/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892414