BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbeskrivelse
Tid til nye udfordringer? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en erfaren utility-ingeniør, der sammen med os vil udvikle og designe fremtidens forsyningsanlæg til industrien.
Hvem er AFRY?
AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi flere end 850 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.
Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter.
Hvem er mine kommende kolleger?
Du slutter dig til vores team i Aarhus eller Herning. Her udvikler og rådgiver vi om bygbare, bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. På tværs af alle projekter er det vores ambition at fremme bæredygtighed og digitalisering.
Du bliver en del af Utility-afdelingen under Industri Buildings. Vi er et team bestående af dygtige og engagerede kollegaer, der samarbejder og sparrer for at finde de bedste løsninger til vores kunder. Du vil dagligt samarbejde med kollegaer i Danmark, men du vil også kunne være i dialog med vores internationale kollegaer særligt i Norden.
”Du kommer til at samarbejde tæt med både kollegaer og kunder, og du får i høj grad indflydelse på løsningerne på projekterne,” fortæller Jens Kjeldgaard Larsen, Afdelingschef Utilities, Industry Buildings.
Hvad er opgaven?
Konkret har vi brug for din hjælp til at:
- rådgive vores kunder om forsyningsanlæg inden for fødevare-, proces- og pharma-industrien med henblik på valg af optimale løsninger
- løse opgaver inden for optimering, projektering, udbud og tilsyn af køleanlæg og varmepumper, varmeforsyning og kedelanlæg, trykluft, vandbehandling m.m.
- have ansvaret for rene forsyningsprojekter samt deltage i tværfaglige projekter af længerevarende karakter - men også ad hoc-opgaver
- udvikle og gennemføre forsyningsstrategier og CO2-reduktionsplaner, som understøtter kundernes grønne omstilling
- udfordre og omsætte kundens ønsker til løsninger, hvorfor du skal trives i rollen som rådgiver og sparringspartner
- være en dygtig formidler af faglig viden, hvorfor du skal kunne begå dig på dansk og med fordel engelsk
Kvalifikationer
Hvad skal jeg kunne i forvejen?
Vi forestiller os at du:
- har en teknisk uddannelsesbaggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende med viden om og interesse for termodynamik og energisystemer
- har erfaring med af projektering af forsyningsanlæg (vi forventer ikke, at du mestrer alle typer anlæg fra første dag)
- har erfaring med rådgivning
- har evnen til at analysere komplekse problemstillinger og omsætte det til brugbare løsninger
- trives i en blanding af høj selvstændighed og samarbejde i tværfaglige teams
- har lysten til løbende at lære nyt og bidrage til utility-afdelingens udvikling
Hvorfor skal jeg vælge jer?
AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker, som fungerer i en flad organisationsstruktur.
Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.
Af andre goder kan vi nævne:
- internationale, interne udviklingsmuligheder
- en god pensionsordning
- en tryg sundhedsforsikring
- en fleksibel barselspolitik
- en lækker kantineordning
- aktive personaleforeninger
- fleksible arbejdsforhold.
Yderligere oplysninger
Hvordan søger jeg jobbet?
For at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende dit CV eller din ansøgning direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.
Vi har ingen deadline men indsend dit CV snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale og fjerner annoncen, når vi har fundet den rette til teamet.
Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.
Jeg har et par spørgsmål …
Så ring eller skriv til Afdelingschef Jens Kjeldgaard Larsen på telefon +45 40414669 eller jens.kjeldgaard@afry.com.
At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AFRY ApS, Søren Frichs Vej, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993969