Erfarne rengøringsassistenter søges til fleksible timer i Århus og omegn

dato

ØKO RENT søger erfarne rengøringsassistenter til Århus og omegn + Skanderborg og omegn.

Vi kan tilbyde max 28 timer ugentlig, og tilpasser gerne ugentlig arbejdstid efter dit ønske. (Fleksjob muligt)
*Se nærmere beskrivelse af stillingerne nederst.

Vi søger rengøringsassistenter til faste opgaver i private hjem.

Er du skarp til at gøre rent og trives du med at arbejde selvstændigt?

Jobbet kræver en god fysik og at man er vant til at bevæge kroppen, så opgaverne hos kunderne kan nås på den aftalte tid.

Vi har en høj rengøringsstandard, det er derfor vigtigt at du er meget grundig, og kan se skidtet før kunden selv. Vi går op i de små detaljer og kommer i alle hjørner og kroge.

Det er et kæmpe plus hvis du har erfaring indenfor rengøring af private hjem, hotel, hospital eller sommerhus.

Så kender du nemlig til både tempoet, grundigheden og hvilken fysik det kræver.

Da der er hund og kat hos mange af vores kunder, er det selvfølgelig vigtigt at du er glad for dyr.

Da vores kunder til tider kan være hjemme imens du er der, er det vigtigt du er høflig og serviceminded af sind.

Du vil få grundig oplæring inden, og meget nøje beskrivelse af dine opgaver. Efter oplæring, følger vi dig stadig med tips og vejledning hver gang du har brug for det.

Vi er altid kun et opkald fra dig.


Stillinger vi kan tilbyde

  • Faste timer op til 28 timer ugentlig
    (kørsel i egen bil, hvori udstyr fragtes)

    Du vil få faste opgaver i din kalender, som alle er private hjem. Vi kan tilbyde alt imellem 4 timer og 28 ugentlig. Vi når max 2 opgaver om dagen og opgaverne ligger i samme område så er der er minimum af tid på kørsel (normalt højst 10 minutters kørsel mellem opgaver)

  • Få faste timer ugentlig.
    (Kørsel i egen bil, hvori udstyr fragtes eller ladcykel fra firmaet.)

    Har du ikke bil men ønsker at være en del af vores team. Så er der også mulighed for at gøre brug af vores ladcykler, hvis blot du er klar på cykelturen i vind og vejr. Vi finder opgaver til dig så tæt på din bopæl som muligt.
    Ladcykel skal hentes i Åbyhø,j men der kan også laves aftale om at den står ved dig hvis du fx. har adgang til aflåst skur.

  • Afløser stilling 
    Du noterer i kalenderen hvilke dage du ikke ønsker at arbejde, og vi tilbyder timer de dage hvor du kan.
    (kørsel i egen bil, hvori udstyr fragtes)

    Som fast afløser hos ØKO RENT, kan vi tilbyde opgaver i Århus, Skanderborg, Galten, Ry, Silkeborg og omegn til alle områderne.
    Du vil kunne forvente 15 timer ugentlig. Derudover kan der komme perioder, hvor vi er hårdt ramt af sygdom, eller hvor medarbejdere blot ønsker fri, og der vil vi kunne tilbyde mange timer inden for almindelig rengøring. Derfor vil timeantallet variere uge for uge. Du har dog dit frie valg til at tage hvad du har lyst til. Vores ønske er dog at du kan træde til minimum 1 dag om ugen.

  • Medhjælper til opstarts opgaver 
    Ca. 2 arbejdsdage ugentlig.
    Er du klar på de udfordrende opgaver, og at der FART over feltet?
    (samkørsel med kollega kan være muligt)

    Som medhjælper vil du komme med på opstarts opgaver ved vores nye kunder, som ca er 1-2 gange ugentlig.
    På disse opgaver er der som regel rigtig meget at komme efter og her løber vi STÆRKT.
    Du vil stå for grundig støvsugning, vask af gulve og paneler, samt aftørring hvis der er resterende tid.
    I denne stilling behøver du ikke at have egen bil, der kan aftales samkørsel eller delvis samkørsel med en kollega.

Arbejdstider:
Vi finder opgaver der passer dig i tidsrummet 8.00 -15.00 - altid fri aften, weekend og helligdage.

Opstart:
Med det samme

Kørekort:
Egen bil er en nødvendighed i en alm stilling op til 28 timer ugentlig da rengøringsudstyr ikke står ved kunderne, det fragter vi selv.
(Ønsker du få timer kan du gøre brug af vores ladcykler)

Arbejdsområder:
Aarhus og omegn, Skanderborg og omegn,  (Afløser stilling kan også være i Ry området)

Du kommer ind i et super godt team af positive og friske kvinder i alderen mellem 25-47. Du vil blive ansat i en mindre virksomhed, der er i stor vækst, og hvor der altid er god stemning og hvor medarbejdertrivsel vægtes højt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Eventuelle spørgsmål, Ansøgning og CV til kontakt@oekorent.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ØKO RENT ApS, Elkjærvej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/836b7291-f972-4c47-8337-bb38fd013b05

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet