Financial Controller - digital marketing koncern

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stor interesse for økonomi, stærke regnskabsmæssige kompetencer og en god forretningsforståelse? Arbejder du selvstændigt, systematisk og struktureret, og kan du spotte forbedringsmuligheder, når de er der? Så har vi den helt rigtige stilling til dig. 

Introduktion til virksomheden og jobbet:

Conversio er et veldrevet digitalt marketingbureau, som leverer digital marketing i mange afskygninger. Conversio deler lokaler og arbejder tæt sammen med e-handelsbureauet Salecto og e-handelsvirksomheden Value Group. Vi står nu og mangler en engageret Financial Controller til at varetage ansvaret for alle tre virksomheders økonomi, herunder budgetlægning, regnskabsaflæggelse og likviditetsstyring. Du vil i stillingen referere direkte til virksomhedernes CEO. 

Hos os får du:

Vi tilbyder et job i en virksomhed, hvor vi har en uformel omgangstone, højt til loftet, et godt kollegaskab og fleksibilitet.

  • En fantastisk arbejdsplads, hvor du får stillet en lækker kontorplads til rådighed.
  • En konkurrencedygtig løn.
  • En stærk pensionsordning og sundhedssikring.
  • Mulighed for hjemmearbejde.
  • En lækker frokost- og frugtordning.
  • En skøn massageordning.

Virksomhederne er placeret i hjertet af Åbyhøj med kort afstand til Aarhus C og motorvejen. Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor der stilles krav om at levere på et højt niveau hver eneste dag, men hvor der omvendt også gives plads til social aktivitet som et slag bordtennis eller bordfodbold i hverdagen. 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse af det månedlige regnskab.
  • Controlling og afstemning af alle relevante konti.
  • Forberede årsregnskab til revisor.
  • Rapportering for virksomhederne til ledergruppen/bestyrelsen, herunder nøgletal og fortolkning heraf.
  • Rådgive ledergruppen/bestyrelsen omkring virksomhedernes økonomi.
  • Budgetter og forecasts hvert tertial.
  • Monitorere likviditetsbalancen og i samarbejde med CEO sikre en ansvarlig økonomisk runway.
  • Håndtering af debitorbogholderi og samarbejde med inkasso og advokat.
  • Rettidig og korrekt lønudbetaling.
  • Kontrollere abonnementsportefølje ift. udløbsdato og gentegning.

Det rette match:

  • Er uddannet indenfor økonomi/regnskab eller har en revisorbaggrund.
  • Kommer med et par års relevant erfaring fra en lignende stilling.
  • Har god regnskabsforståelse, flair for tal og er en ninja i Excel/Google Sheets.
  • Har fokus på kvalitet og har en naturlig struktureret tilgang til sin opgaveløsning.
  • Tager ansvar, overholder deadlines og gør aldrig noget halvt.
  • Kan agere proaktivt, tage initiativ og spotte forbedringsmuligheder, når de er der.
  • Har en god forretningsforståelse, udfordrer gerne status quo og giver udtryk for sine holdninger.
  • Er imødekommende, hjælpsom og går en ekstra mil for at assistere sine kolleger.

Ansøgning

Lyder det som et job, det passer på din profil? Så send din ansøgning til Michael Kock fra EasySearch, som står for rekrutteringen. Du kan kontakte Michael Kock på tel. 42 78 42 78 eller mko@easysearch.dk. Ansøgning skal sendes via link i jobopslag.

Om Conversio

Conversio er i dag et stærkt team på 32 ihærdige digitale specialister, der brænder for at skabe vækst og konkrete resultater for vores kunders forretning. Conversio leverer digital marketing i mange afskygninger, herunder PPC, SEO, SoMe, marketing automation, e-mailmarketing, digital kommunikation, content marketing og strategi. Conversio deler lokaler og arbejder tæt sammen med webshopplatformen Salecto samt Value Group. Virksomheden er placeret i hjertet af Åbyhøj med kort afstand til Aarhus C og motorvejen. Se mere på www.conversio.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

EasySearch, Stolelyngen, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973236

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet