BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vil du være med til at skabe forandring og udvikle et af Center for Botilbuds bofællesskaber så er det måske lige dig vi står og mangler.
Bofællesskaberne Lindely og Bjørnbaksvej søger en medarbejder med en stærk Social/pædagogfaglig profil til en fast stilling på 37 timer ugentlig.
Vi søger en social-pædagogfaglig medarbejder som brænder for udvikling, har interesse for og kompetencer til, at blive en del af vores stærke faglighed, og som har Aarhus kompasset, beboernes udvikling og recoveryprocesser som det guidende for samarbejdet.
Lindely og Bjørnbaksvej er begge længerevarende rehabiliterings tilbud, og er en del af et ledelsesområde hvor Botilbuddet Korsagergården også hører under.
For alle tre tilbud gør det sig gældende, at det er voksne med psykosociale udfordringer som bor på tilbuddene. Beboerne har alle et individuelt behov for støtte til mestring af hverdagslivet. Bofællesskaberne Lindely og Bjørnbaksvej er begge § 85 tilbud. Korsagergården er et § 108 tilbud. Udover individuel støtte, tilbyder alle 3 tilbud en fællesskabsramme, hvor livskompetencer kan bruges, læres og udvikles.
Du skal have lyst til og evnerne for at indgå i et samarbejde, der tager sit udgangspunkt i et tværfagligt teambaseret samarbejde, med beboeren i centrum. Og du skal kunne arbejde struktureret med, psykosocialt orienterede handleplaner, sundhedsfaglige fokusområder, og du brænder for at understøtte beboerens håb og drømme i eget liv. Du skal kunne omsætte din faglige viden til en praksis der understøtter borgerens recoveryproces.
Den ledige stilling er primært til bofællesskabet Lindely.
Lindely står lige nu på tærsklen til en spændende forandringsproces. Vi vil gerne i fremtiden tilbyde ophold til en ny målgruppe af borgere – de yngre voksne omkring de 30 år. Vi har fokus på, at denne målgruppe skal tilbydes meningsfyldt aktivitet i form af job, uddannelse og fællesskaber i civilsamfundet som giver mening for den enkelte.
Vi er særligt optaget af at udvikle kulturerne i husene, med fokus på en åben kultur med temaer som Åben dialog, fællesskabets muligheder, social inklusion og ligeværdig adgang til civilsamfundet. Vi går ind for at skabe en hverdag, hvor kvalitative beboerforløb, tillid, håb, faglighed samt ligeværdighed går hånd i hånd. Og vi ønsker at være et attraktivt botilbud, både for beboere, medarbejdere, netværk og andre samarbejdspartnere. Vi ser mangfoldighed som et væsentligt bidrag til at øge kreativiteten, innovation og produktivitet, da vi tror forskellige perspektiver og ideer kan føre til bedre beslutninger og løsninger. Vi tror på at mangfoldighed i sidste ende kan føre til mere tolerance og gode samarbejder, kolleger, beboere, og netværk imellem.
Vi har en grøn og bæredygtig profil og vægter adgangen til civilsamfundet udeliv og natur meget højt. Vores lokationer huser alle skønne have og danner grundlag for vores indsatser og er en aktiv del af det samlede aktivitetsniveau på de tre tilbud.
Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores dynamiske huse, med en tilgang, der stræber efter at støtte op om vores kultur, der bidrager med egen kultur, og sætte et fagligt fokus på:
- Frisættelse - af det enkelte menneske - ønsker, håb, drømme, inklusion, medborgerskab.
- Udvikling - tro på, at alle til enhver tid har potentiale for udvikling af færdigheder.
- Ligeværdighed - menneske til menneske relationer.
- Vores hus - fælles base og ejerskab for beboere og medarbejdere.
- Innovativt og Refleksivt miljø - en validerende tilgang og dialogisk kultur, med øje for muligheder.
At du:
- Har evne og tålmodighed til at arbejde motiverende og vedholdende.
- Kan skabe relation/tillid til både beboere, deres netværk, samarbejdspartnere og kollegaer.
- Kan sætte fokus på de små skridt og bevare gejsten og håbet heri, når beboeren finder det svært.
- Har færdighederne til at indgå i en udviklende relation med den enkelte og grupper af beboere.
- Er fleksibel og refleksiv indstillet i det faglige arbejde og en omskiftelig hverdag.
- Forstår at tilbyde din hjælp og bede om hjælp i en fælles hverdag.
- Tør bringe dig selv i spil i vores fortsatte udvikling og forankring af faglige tilgange og metoder.
- Har gode evner til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
Vi kan tilbyde:
- En åben og refleksiv medarbejdergruppe, hvor fokus er udvikling med øje for muligheder frem for begrænsninger.
- En kultur der giver plads til udvikling, og som bygger på håb, tillid og ligeværdighed.
- Faglig sparring, supervision og daglig refleksion.
- Et miljø hvor faglig udvikling er højt prioriteret.
Kan du se dig selv i ovenstående og har du energi og mod til at arbejde i åbne fællesskaber med både kolleger og beboere. Formår du tilstedeværelse i fællesskabet i en anerkendende, åben og ærlig kommunikation, med en optagethed af, hvad tingene kan udvikle sig til. Og brænder du for psykosocialt rehabiliteringsarbejde, hvor du skal turde sætte dig selv personligt og fagligt i spil og kan du træffe selvstændige beslutninger - Så er du måske vores kommende kollega.
Din profil:
- Du er social/pædagogfaglig uddannet
- Du har meget gerne erfaring fra det socialpsykiatriske område.
- Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel
- Du er reflekterende og nysgerrig på andres perspektiver
- Du kan holde overblik og administrere egen tid og opgaver
- Du er nærværende, engageret og arbejder inkluderende på alle planer
- Du deltager i hverdagen som sparringspartner og kan varetage opgaver samt støtte op omkring det praksisnære
- Du hviler i din personlighed og er ikke bange for at bringe den side af dig selv i spil
- Og du ser dokumentation og handleplansarbejde som en væsentlig del af din kerneopgave til understøttelse af de udviklingsprocesser vi tilbyder samarbejde med vores beboere om.
Derfor skal du vælge os:
Hvis du brænder for at komme til at arbejde i et miljø med et højt fagligt niveau, hvor dine perspektiver også forventes at berige os, for at vi til sammen kan blive endnu bedre.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Tiltrædelse den 1-6-2024 eller hurtigst muligt herefter.
Aktuelt arbejder vi i tidsrummet kl. 8-19 på hverdage, og enkeltstående dage i helligdage, efter behov.
Vi forventer at øge medarbejder tilstedeværelsen til kl. 20.00 på hverdage, og til 1 dag i weekender med i ca. 5-7 timers tjeneste.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Heidi Candsi Gøttler, Leder af Korsagergården, Bjørnbaksvej og Lindely. Mobil: 20756121/mail: hcg@aarhus.dk eller
Faglig koordinator Charlotte Sommer Mobil: 41855475
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi
Ansøgningsfrist: 02-04-2024
Samtalerne finder sted på Korsagergården Korsagervej 45, 8230 Åbyhøj d.8.4.2024 kl. 9.00 – 16.00
Om os
Center for Botilbud, som Bjørnbaksvej og Lindely hører under, består af 22 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
02-04-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Korsagervej 45, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008043