BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Gl. Åby Dagtilbud søger en støttepædagog, der i samarbejde med dagtilbuddets ledelse og medarbejdere, vil arbejde for at udvikle vores pædagogiske læringsmiljøer med særligt henblik på de børn, der har brug for ekstra støtte. Dette til gavn for alle børns trivsel og deltagelsesevner ind i fællesskabet. Vi håber, at du kan tiltræde den 1. januar 2024.
Dagtilbuddet består af 10 afdelinger - tre vuggestuer, en dagplejeafdeling, to børnehaver og fire integrerede afdelinger.
Vi søger en uddannet pædagog, som har stor viden om neuropædagogik og special pædagogik og som kan vejlede og støtte medarbejdere omkring opgaven med at skabe forudsigelighed for vores børn/børnegruppe.
Det er afgørende, at du har lyst til at arbejde i forskellige afdelinger, alt efter hvilken afdelings der har børn og medarbejdere, der kalder på dine kompetencer og faglighed. Du vil have opgaver i forskellige afdelinger på samme tid, og sammen med lederteamet prioritere, hvor der er mest brug for din indsats. Det er vigtigt at du er nysgerrig på andres praksis.
Du vil arbejde sammen med dagtilbuddets pædagogiske vejleder, så børn, forældre og medarbejdere oplever en rød tråd i de indsatser, der igangsættes.
Vi forventer desuden:
- At du har en specialpædagogisk profil, og har grundlæggende viden om tilknytningsteorier.
- At du har et indgående kendskab til børns almene trivsel, udvikling og læring for 0 – 6-årsalderen.
- At du har erfaring med visualiseret struktureret pædagogik, og gerne vil sparre med det øvrige personale om faglige problemstillinger.
- At du kan understøtte personalets læringsmiljøer i arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber i praksis, at du kan gå foran, ved siden af og bagved.
- At du har erfaring med at arbejde tværfagligt med blandt andre PPR, børneterapien og socialrådgivere.
- At du har overblik, og er god til at strukturere din dag og dine opgaver.
- At du er god til at samarbejde med de pædagogiske ledere og medarbejdere i de enkelte afdelinger.
- At du kan arbejde databaseret med handleplaner, mål og evaluering.
- At du med dit arbejde lærer fra dig, så vi ser en forskel ind i kerneopgaven for både børn, medarbejdere og forældre.
- At du kan, arbejde struktureret med mål, både for en gruppe og et enkelt barn, samt udvikle handleplaner, sætte dem i spil og evaluere på dem. Gerne i tæt samarbejde med personale og forældre, så det kommer til at leve i hverdagen.
Derfor skal du vælge os:
I Gl. Åby Dagtilbud arbejder vi med at opnå de bedste udviklingsbetingelser for det enkelte barn og fællesskabet. Vi arbejder med refleksion over egen rolle i samspillet med barnet/børnegruppen og de voksnes positionering inde og ude, i leg og under rutinesituationer.
I lederteamet arbejder vi med at være et professionelt ledelsesfagligt fællesskab, der sammen tager ansvar for kvaliteten i dagtilbuddet.
Du skal vælge os fordi vi vil glæde os til sammen med dig at sætte fokus på de indsatser der rykker både på individ og gruppe niveau – og fordi vi har brug for dine kompetencer for at komme i mål med den samlede opgave.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere kan du kontakte pædagogisk leder Pia Kristiansen på mobilt nummer 20576722 eller mail pknu@aarhus.dk eller dagtilbudsleder Tina Haugstrup på mobil 2020413 eller mail tiha@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22-11-2023 12:00
Om os
Du kan læse mere om Gl. Åby Dagtilbud på vores hjemmeside: https://glaabydagtilbud.aarhus.dk/
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Åbyvej 80, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937898