BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grafisk kommunikationsmedarbejder (deltid)
Kan du se dig selv som en del af en hastigt voksende virksomhed? Kan du se dig selv være med i et firma, der sælger scannere, der bruges globalt til at finde vand og til aktivt at afhjælpe nogle af de mange problemer, der opstår, når vores klima ændrer sig? Har du et godt øje for layout og design samt erfaring med grafisk arbejde? Så er du måske vores nye kollega. Om du er ung og mangler et studiejob eller har en masse erfaring betyder ikke noget for os. Stillingen er en deltidsstilling på 15-20 timer.
Om os
TEMcompany udvikler, producerer og sælger geofysiske instrumenter og vi søger en engageret grafisk kommunikationsmedarbejder. Markedet for vores scannere er globalt, og det samme er vandproblemer forårsaget af overudnyttelse og klimaændringer. Vi har et meget succesfuldt instrument kaldet tTEM, og er i gang med at introducere en række nye instrumenter i løbet af de næste år.
Arbejdsopgaver
Vi søger en dreven deltids grafisk kommunikationsmedarbejder, der brænder for at være kreativ med tryksager, hjemmeside osv. Du vil blive ansvarlig for konkrete grafiske opgaver der løbende opstår.
Vi forventer at du har
- Erfaring med grafisk arbejde, herunder erfaring med programmerne Photoshop, Illustrator og Indesign.
- Erfaring med eller interesse for optagelse og redigering af foto- og videomateriale.
- Erfaring med hjemmeside udvikling og opdatering – har du arbejdet med Wordpress, er dette en fordel.
- Det er en fordel, hvis du har arbejdet med LinkedIn og Google Analytics, men det er ikke et krav.
- Du skal være flydende i mundtlig og skriftlig engelsk.
- Vi er en start-up virksomhed hvor ting går hurtigt, og derfor er det vigtigt, at du trives med omstillingsparathed og omskiftelighed.
Vi tilbyder
- En høj grad af indflydelse på strategier af den grafiske kommunikation i tæt dialog med ledelsen.
- Tilbud om relevant efteruddannelse.
- Fantastiske kolleger der er meget dedikerede til deres opgave.
- Frokostordning og gode kontorfaciliteter.
- Et dedikeret internationalt arbejdsmiljø, hvor der tales lige så meget engelsk som dansk.
Ikke mindst tilbyder vi et meningsfuldt arbejde, hvor de løsninger du er med til at frembringe, ofte resulterer i et bedre liv for mange mennesker rundt om i verden!
Din ansøgning
- Fortæl os om dig selv og din baggrund.
- Fortæl os om hvilke af vores forventninger du er virkelig god til, og hvilke du skal bruge lidt tid på at samle op på.
- Lav et omfattende CV med tidligere erfaringer og eventuelle referencer.
Evaluering
Ansøgere vil løbende blive vurderet, og egnede kandidater vil hurtigt blive inviteret til en samtale. Du kommer til at arbejde i Aarhus.
Ansøgningsfristen er den 1. februar 2024. Send ansøgning, CV mv. Til jobs@temcompany.com. Angiv ”grafisk kommunikationsmedarbejder” i emnefeltet.
Du kan læse mere om TEMcompany på www.temcompany.com.
Kontakt CEO Esben Auken for mere information på ea@temcompany.com eller telefon +45 28992587.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEM company, Vester Søgaardsvej, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969660