BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Hasselhaven brænder vi for at give børnene det bedste børneliv og styrke deres robusthed. Vi har en høj faglighed, som vi sammen udvikler gennem fælles uddannelse og en stærk evalueringskultur. Kan du sikre at den gode kultur bliver bragt videre, så er det måske dig, vi søger som pædagogisk leder i Hasselhaven.
Om os:
Vi er en afdeling, der lægger vægt på at have en høj faglighed og et professionelt samarbejde om kerneopgaven, der er baseret på tillid og kommunikation. Vi vil det gode børneliv og er optaget af at skabe robuste børn.
Hasselhaven er normeret til 68 vuggestue- og børnehavebørn og vi er i alt 14 medarbejdere. Vi er en aktiv del af lokalområdet og deltager i teater, OL-dage og motionsdage, ligesom vi har et godt samarbejde med områdets skoler og foreninger. Vores samarbejde bygger på tillid og respekt for hinandens spidskompetencer, hvilket danner et sundt fundament for faglig udvikling og for at finjustere vores pædagogik til det, som børnegruppen har brug for. Vi har en engageret forældregruppe og forældreråd, der bakker op om medarbejdere og ledelse, og deltager aktivt i at skabe gode rammer for børnene blandt andet med arbejdsdage pizzaaftner, forældrekaffe.
Med andre ord: Det gode fundament er skabt og vi søger en dygtig pædagogisk leder, som kan fortsætte det gode arbejde, der allerede er i gang.
Om jobbet:
Du bliver leder af en medarbejdergruppe med en høj faglighed, som brænder for kerneopgaven og arbejder med fælles afsæt i vores efteruddannelse i neuropædagogisk udviklingsleg og dagtilbuddets pædagogiske læreplan.
Vi arbejder blandt andet struktureret med feedback og har en åbenhed om egen og fælles praksis med henblik på at blive bedre sammen. Det betyder også, at vi løbende evaluerer den pædagogiske praksis og børnegruppens udvikling ved brug af progressionsmodeller og læringscirkler og det er vigtigt for os, at du kan understøtte dette. Dine primære ansvarsområder som pædagogisk leder er: Personaleledelse, pædagogisk ledelse og økonomisk ledelse / driftsopgaver. Som leder i Hasselhaven foregår en fast del af din ledertid desuden ude blandt børn, personale og forældre og du får derfor hurtigt et indblik i hverdagen og lærer hele huset at kende. Du bliver en del af ledelsesgruppen i Lystrup-Elsted Dagtilbud, hvor der er god mulighed for at søge sparring fra erfarne kolleger, blandt andet i din sparringsgruppe, som mødes cirka hver 2. uge. Derudover bliver du tildelt en mentor, hvor der er mulighed for at vende stort og småt. Og så er der fast sparring hver 6. uge med dagtilbudslederen.
Din profil:
Du har en pædagogisk uddannelse, og måske har du ledererfaring, men dette er ikke et krav. Du har kendskab til arbejdet med de 0-6-årige og du ved, hvordan man skaber og styrer inddragende pædagogiske processer.
Med dit engagement vil du anspore til begejstring, udvikling og sammenhæng i hverdagen både i forhold til pædagogik og når det kommer til personaleledelse. Igennem anerkendelse og inddragende processer er du i stand til at sætte en tydelig retning og sikre en fagligt stærk pædagogisk praksis. Som person er du positiv, modig og handlekraftig. Du arbejder struktureret og selvstændigt og har gode kommunikative evner. Og du har lyst til at gøde og videreudvikle arbejdsmiljøet i tæt samarbejde med dine medarbejdere og ledelsesgruppen i dagtilbuddet.
Du er bevidst om dine egne styrker og udviklingssider og du kan prioritere dine opgaver. Vi forventer ikke, at du kan sætte flueben ved alle vores ønsker til vores kommende leder, men du skal have lyst på at trække i ledertrøjen, have en god fornemmelse af, hvad det kræver at gå forrest med alt hvad det indebærer og være åben for at lære det, du ikke kan endnu.
Derfor skal du vælge os:
Du skal søge jobbet, hvis du brænder for arbejdet med de 0-6-årige og fordi du ønsker at være leder i en velfungerende afdeling, som har blikket rettet fremad mod fælles opgaver.
Du er meget velkommen til at ringe til vores dagtilbudsleder Bente Jonsen, hvis du har spørgsmål eller for at aftale en rundvisning i huset.
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer og med tiltrædelse den 1. august 2023.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dagtilbudsleder Bente Jonsen, telefon 2920 4129.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 9. juni 2023.
Vi forventer, at afholde samtaler i løbet af uge 24.
Om os
DII Hasselhaven er en af 10 afdelinger i Lystrup-Elsted Dagtilbud. Afdelingen ligger i et roligt villakvarter i Lystrup og legepladsen har en tæt bevoksning, der indbyder til mange forskellige lege. Hasselhaven er en integreret institution, som er normeret til 17 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn og vi har en vuggestuestue og to børnehavestuer. Vi er i alt 13 medarbejdere.
I børnehaven er der fire pædagoger, en pædagog i fleksjob, samt to-tre medhjælpere. I vuggestuen er der en-to medhjælpere, en pædagogstuderende og to pædagoger. I køkkenet har vi en køkkenmedhjælper, som vasker op efter frokosten.
Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 220 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. I 2022, vil vores fokus fortsat være ”Stærkere læringsfællesskaber” og arbejdet med vores nye pædagogisk læreplan.
Du er velkommen til at læse mere om Hasselhaven og Lystrup Elsted Dagtilbud her
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Hasselhaven 1, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/inspirerende-paedagogisk-leder-til-i-dii-hasselhaven/qnwdrm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842116