Juridisk praktikant forår 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Juridisk praktikant til førende advokatkontor i Aarhus Brænder du for at arbejde i advokatbranchen, og har du mod på at prøve dine juridiske, administrative og kommunikative færdigheder af uden for studiets trygge rammer? Nyder du samtidig at arbejde struktureret, og har du interesse for compliance og datasikkerhed, immaterialret, erstatningsret og/eller procesret, så er der en god chance for, at det er dig, vi leder efter til vores praktikstilling i Aarhus.

Når du starter som praktikant, vil du få ansvar fra dag ét. Vi har for et par år siden taget vores compliancesystem, DPO Advisor i brug, og du vil komme til at stå i front på den fortsatte videreudvikling. Du spiller dermed en afgørende rolle i, at vi fortsat er i front, når det kommer til intern compliance. Du hjælper samtidigt med at sikre, at vores klienter overholder datasikkerheden og er compliant.

Du bruger aktivt dine juridiske og analytiske evner, når du opdaterer vores paradigmesamlinger, indsamler data og overfører disse til de lovpligtige fortegnelser. Din tekniske snilde kommer til udtryk, når du sammen med resten af complianceteamet kontinuerligt arbejder for at forsimple og digitalisere vores sagsgange, så de let kan formidles og forstås af vores klienter. Du besidder en stor mængde nysgerrighed og en ambition om at gøre et komplekst område tilgængeligt.

Du indgår herudover, afhængigt af dine interesser, på lige fod med dine øvrige kolleger i vores ip-rets-afdeling, entreprise- og erstatningsafdeling samt afdeling for proces. Vi tør derfor godt love, at du får rig lejlighed til at omsætte teori til praksis, når du sidder med praktisk sagsbehandling indenfor en bred vifte af områder.

Dette kan du være sikker på som praktikant hos os:  

  1. Arbejde aktivt med compliance samt udvikling af vores nye system
  2. Indflydelse og ansvar
  3. Sætte skub i en allerede påbegyndt digitalisering af vores interne compliance-arbejde
  4. Få afløb for dine ambitioner uanset om de går i retning af artikelskrivning eller klientrettet arbejde
  5. Indgå på lige fod med alle øvrige kolleger inden for et eller flere af vores juridiske fagområde

Lidt om dig:  

  1. Du er i gang med din kandidat i jura.
  2. Du har måske erfaring fra studiejobs eller andet. 
  3. Du brænder for og ønsker at specialisere dig inden for compliance, og ser det som en mulighed for at omsætte teori til praksis indenfor et eller flere af vores juridiske specialer.
  4. Du er juridisk dygtig, målrettet og ambitiøs, og du ved, at detaljen ofte er afgørende. 
  5. Du er servicemindet, har gåpåmod og et godt humør.
  6. Du har en can-do-attitude, nyder at sætte flueben ved afsluttede opgaver og evner at tage initiativ og vise ansvar

Vi forestiller os, at praktikken er fuld tid (hvilket svarer til 20 ECTS-point), men vi tilpasser selvfølgelig gerne, så det passer til dit studie og eventuelle sidefag. Der gives erkendtlighed for praktikforløbet.

En arbejdsplads med højt til loftet

Hos TVC Advokatfirma arbejder vi i øjenhøjde og sætter pris på diversitet og personlighed. Uanset om du er til sneakers, stiletter eller businesssko, er der plads til dig. Vi håber også, at du af og til vil være med til fredagsbar eller andre sociale arrangementer, da vi gerne vil have et godt socialt sammenhold i huset. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TVC Advokatfirma P/S, Søren Frichs Vej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921357

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet