Åby Sogn søger en kommunikationsmedarbejder (15 timer/uge), der kan sikre en stabil og professionel drift af vores kommunikationskanaler. Du skal først og fremmest formidle livet i kirken og sognegården – på en måde, der favner hele sognets bredde og rammer forskellige målgrupper.
Dine opgaver
Vedligeholde og udvikle vores Facebook- og Instagramsider med opslag, events, billeder og korte videoer.
Udarbejde og udsende et månedligt nyhedsbrev.
Holde vores hjemmeside opdateret og være tovholder på nødvendige forbedringer.
Udarbejde plakater, flyers og andet trykt materiale ud fra eksisterende design.
Støtte kommunikationen omkring arrangementer og højtider – altid med blik for målgruppen.
Vi leder efter dig, der
Har erfaring med visuel og skriftlig formidling og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper.
Er fortrolig med SoMe og Canva – og gerne har kendskab til CMS (fx Typo3).
Har grafisk sans og kan skabe visuelt indhold til sociale medier.
Arbejder selvstændigt og struktureret – og samtidig værdsætter samarbejdet med kolleger.
Har indsigt i kirkeligt arbejde og kan kombinere denne med erfaring og/eller uddannelse inden for kommunikation.
Vi tilbyder
En deltidsstilling på 15 timer pr. uge, hvor drift er i fokus.
Et aktivt sogn med mange aktiviteter og en bred kontaktflade.
Et arbejdsfællesskab, hvor kommunikationen binder mennesker og traditioner sammen.
Om Åby Sogn
Åby Sogn er et levende sogn i vækst med ca. 13.000 indbyggere. Vi har to smukke kirker – Åbyhøj Kirke og Gl. Åby Kirke – samt en moderne sognegård med gode faciliteter. Du bliver en del af et engageret medarbejderteam – og et stærkt fællesskab med over 140 frivillige.
Praktisk info
Stillingen er på deltid (15 timer/uge) og ønskes besat snarest muligt.
Send ansøgning, CV og bilag samlet i én fil til: 8122fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: 9. oktober kl. 23.59
Spørgsmål? Kontakt daglig leder Margrethe Vejs-Petersen på manv@km.dk eller tlf. 51 38 22 05.
Formalia
Ansættelse sker ved Åby Sogns Menighedsråd beliggende i 8230 Åbyhøj.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. 428.284,72 kr.(nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.556,78 kr. –484.850,49 kr. (nutidskroner).
OK-24 tillæg på 3.538,98 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
AABY SOGNS MENIGHEDSRÅD, C.A. Thyregods Vej, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/77284577-802b-4eb3-8c37-ded5509be541