BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Kunne du tænke dig at blive frisat som madhåndværker? Og få en hverdag, hvor du med udgangspunkt i beboernes ønsker til det gode hverdagsliv, kan bringe din faglighed, dine evner og gode ideer i spil, så har vi stillingen til dig.
Vi søger en kreativ og dygtig madhåndværker på 30-37 timer (du er medbestemmende), til plejehjemmet Åbygård, som har lyst til og modet på frisættelse – vi er nemlig et af de 10 plejehjem i Aarhus Kommune, som netop er blevet frisat til, at selv at afprøve nye ideer til, hvordan hverdagen på Åbygård skal være.
Er du en passioneret og kreativ madhåndværker, der er glad for at lave hjemmelavet mad fra bunden – og kan du lide at gøre hverdagen til en fest, så er jobbet måske noget for dig?
Vi har en fantastisk placering i Åbyhøj tæt på centrum, og i skønne grønne omgivelser midt i et dejligt villakvarter, med en tilhørende nyrenoveret cafe, samt en skøn gårdhave med urtebede og frugttræer.
Stillingen er på 30-37 timer om ugen fortrinsvist i dagvagt og med weekendvagt ca. hver 3. weekend.
Har du lyst til at være en del af dette og kan du bidrage til det gode hverdagsliv og måske noget helt nyt? Så glæder vi os til at se din ansøgning.
Du vil indgå i et team af dygtige stabile kolleger med høj faglighed og godt humør
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
Du kan:
- Tænke kreativt, og kan lide at lave hjemme lavet mad fra bunden ud fra beboernes behov og ønsker – vores beboer er med til at sammensætte menuen
- Trives i et arbejdsfællesskab med flere faggrupper - og arbejde selvstændigt
- Servicere vores beboer
- Arbejde i fortrinsvis dagvagter med weekendvagt hver 3. weekend – der kan dog komme aftenvagter i forbindelse med arrangementer og fester
- Du skal brænde for Økologi, madspild og råvarer ud fra sæson
Derfor skal du vælge os:
Du får:
- Mulighed for at sætte dit kreative præg
- Engagerede kolleger
- Involverende og lyttende ledelse
- Mulighed for udvikling
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. december 2024 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 30 - 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Marlene Wegener på tlf. 51227803, eller på mail: marni@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 44
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kingosvej 1-7, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126423