Kribler dine IT-fingre efter at supportere nyskabende hardware og software?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Amero og FlexPOS er netop fusioneret under navnet Amero, og vi ser ind i en spændende fremtid. Som elev hos os får du fingrene i nyskabende hardware og software, når du som 1st level IT-support-elev løser vores kunders små og store udfordringer og opsætter kassesystemer hos kunderne.

Vi leverer avancerede kassesystemer med et simpelt og brugervenligt UI til forretninger og attraktioner. Vores kassesystemer er fundamentet i vores kunders forretning, og derfor stilles der store krav til at kombinere den tekniske IT-viden med forretningsforståelse og skarp kommunikation. Det får du muligheden for at lære som elev i vores support- og leveranceteam, hvor du skaber succes sammen med vores kunder ved at hjælpe og guide dem.

Du vil opleve en varieret dagligdag og med opgaver såsom:

  • Simple supportsager, f.eks. at hjælpe en kunde hvis pengeskuffe ikke vil åbne.
  • Mere komplicerede supportsager, f.eks. fejlsøgning i kassesoftware eller økonomisystemer.
  • Klargøring og installation af solgte kassesystemer på kontoret og ude ved kunderne.

Du skaber stor værdi som elev hos Amero, når du i løbet af de første 6 måneder:

  • Gennemfører et spændende onboarding-forløb, hvor du bliver ført rundt i Amero-universet og kommer på kundebesøg, så du får en bred forståelse for vores software- og hardwareløsninger, samt bliver lært op af dine kommende kollegaer til at yde kundeservice, som gør kunden glad. Du udviser hele vejen igennem en villighed til at lære, og du tager imod inputs fra dine kollegaer med kyshånd. Du vil også opleve i dit onboarding-forløb, at programmet kan blive ændret, og du formår at se hvor du kan hjælpe, når det sker.
  • Griber telefonen, når den ringer, og smiler til kunden. Vi har et mål om, at vi tager telefonen indenfor 10 sek., så kunden oplever at få hurtig hjælp. Det synes du er et fedt mål, og du går foran i, at vi kan leve op til det. Når du tager telefonen (mellem 10-25 gange om dagen), kan kunden fornemme, at du smiler, og at du udviser en høj villighed til at hjælpe kunden helt i mål.
  • Tager ansvar for egne installationer. Når vi leverer kassesystemer til kunder, bliver software og hardware klargjort på kontoret, før det leveres hos kunderne. Du får dine egne installationer, så du sørger for, at alt er klar og grundigt gennemarbejdet, før det bliver leveret hos kunderne. Du leverer flere løsninger, hvor du opsætter løsningen og underviser kunderne.
  • Bringer din faglighed og personlighed i spil i teamet og bliver en integreret del af vores kultur, hvor du bidrager til, at vi lykkes som ét team. Du er proaktiv og sætter en ære i at forstå vores kassesystemer, og går du i stå, tager du fat på dine kollegaer for at kunne komme videre.

Din arbejdsuge er på 37 timer fra mandag til fredag, og du får løn under uddannelsen. Uddannelsesforløbet varer som udgangspunkt 2 år og er en kombination af praktik og skoleophold, hvor du i alt er i skole i ca. 25 uger.

Vi forestiller os at:

Der står IT og (kunde)service skrevet ind i meget af det, som du foretager dig, fordi du synes det er spændende og sætter pris på at hjælpe andre. Du er en ørn til at sætte dig ind i nye IT-systemer og platforme, og kan med dine gode kommunikationsevner gøre det let forståeligt for enhver.

Du har en grundforløbseksamen på data- og kommunikationsuddannelsen eller lignende, så du er klar til at starte på hovedforløb hos os.

Din kommende karrieredefinerende arbejdsplads

Amero har siden 2011 leveret POS-løsninger som forhandler af FlexPOS kassesoftware, der startede i 2005. I dag er vi én virksomhed, hvor der stadig er adskillige andre forhandlere af FlexPOS. Den 2. oktober flyttede vi sammen i nyrenoverede lokaler på Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J.

Vores +1000 kunder spænder fra den nystartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner samt museer og attraktioner. Vi er i dag +40 medarbejdere, der værdsætter værdien i at være ét team, og hvor vi er dedikerede til fingerspidserne for det, vi laver. Vi hygger os med jokes over kaffemaskinen og et spil dart, og så har vi en fantastisk personaleforening, der laver mange givende arrangementer.

Kribler dine IT-fingre efter at supportere nyskabende hardware og software?

Så glæder vi os meget til at modtage en ansøgning, hvori du fortæller, hvorfor du netop gerne vil arbejde for Amero.

Du kan søge stillingen nederst på siden her.

Har du spørgsmål til muligheden, er du meget velkommen til at kontakte Michael Skytte, der er leder af support- og leveranceteamet på msm@amero.dk eller 40 14 28 72. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning, så snart du har reflekteret over, hvorfor Amero kunne være spændende for dig. Opstart vil som udgangspunkt være i januar 2024, men det er noget, vi aftaler nærmere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AMERO ApS, Ved Lunden, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953586

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet