Lægesekretær til nyoprettet stilling ved Mave- og Tarmkirurgi med mulighed for spændende og afvekslende opgaver samt prægning af stillingen, AUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lægesekretær til nyoprettet stilling ved Mave- og Tarmkirurgi med mulighed for spændende og afvekslende opgaver, og muligheden for selv at være med til at præge stillingen. 

Vi samler nogle opgaver fra både forløbsenheden og Klinik for Kikkertundersøgelser, idet vi arbejder på at placere opgaverne, hvor de naturligt hører til. Dit primære arbejdssted bliver i Klinik for Kikkertundersøgelser, men der vil være en stor tilknytning til Forløbsenheden, idet der er tværgående opgaver, så som OP-booking og kræftpakkeforløb. På sigt kan der blive tale om monitorering af maksimale ventetider for kræftpakkeforløb via BI-portalen og Hjælpeværktøjer. Opgaveporteføljen er ikke helt defineret endnu, hvorfor du også selv kan være med til at præge processen. 

Dine tætteste samarbejdspartnere bliver de 4 sekretærer i Klinik for Kikkertundersøgelser og de 3 sekretærer i Forløbsenheden, men sekretærgruppen består af 29 engagerede og dygtige lægesekretærer, der alle er knyttede til teams, men også forstår værdien i det samlede arbejdsfællesskab og hjælper også uden for teams, når det er nødvendigt. Herudover vil der være tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker og samarbejdende afdelinger.

Teams er selvkørende og dækker ind for hinanden ved ferie og fravær.

Vi har brug for dig fra 1. september 2023 eller efter aftale. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge.

De primære arbejdsopgaver består af følgende

  • Håndtering af henvisninger, booking af ambulatorier og undersøgelser
  • Journalskrivning
  • Operationsbooking for et specialeområde
  • Opfølgning på diverse undersøgelser
  • Telefonbetjening
  • Evt. specialopgaver afhængig af kompetencer og interesser.

Vi tilbyder

  • Mulighed for indflydelse på egne opgaver og tilrettelæggelse
  • Et lærende miljø, hvor sekretærernes faglige og personlige egenskaber er betydningsfulde for hele afdelingen
  • Et varieret job med et godt, tværfagligt samarbejde både i afdelingen og til samarbejdspartnere, samt daglig kontakt til patienter og pårørende
  • Et job, hvor du kan få indsigt i nogle spændende specialer og være med til at sikre gode forløb for vores patienter
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor du er en del af et stærkt team med mulighed for efter-/videreuddannelse.

Vi søger en lægesekretær som

  • Er uddannet lægesekretær
  • Er omstillingsparat og tør gå ind i en stilling, hvor alle opgaver ikke er definerede på forhånd
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har erfaring med kræftpakkeforløb eller har interesse for koordinering af forløb
  • Har analytiske evner og finder interesse i at "nørde" med eksempelvis patientforløb i forhold til overholdelse af kræftpakkeforløb
  • Er imødekommende, positiv og serviceminded
  • Er mødestabil
  • Har erfaring med EPJ
  • Har erfaring med BI-portalen og Hjælpeværktøjer eller har interesse i at blive superbruger

 

Vi er ca. 260 ansatte på Mave- og Tarmkirurgi, heraf 29 i sekretærgruppen samt lægesekretærelever og SAK-studerende. Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år. Sekretærerne har en nøgleposition som afdelingens ansigt udadtil, og er således en vigtig brik i puslespillet for at sikre patienten det bedst mulige forløb.

Der indgår en eftermiddagsvagt med skrivning af operationsnotater ca. hver 2. uge til kl. 17.00 samt hver 8. fredag, ligeledes til kl. 17.00. Arbejdstiden taler vi om, men vil fortrinsvis ligge i tidsrummet mellem 7.30 – 15.30.

Løn-og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kunne du tænke dig at vide mere om stillingen og arbejdsopgaver, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Tinna Lauritsen på 2649 8969 eller tilaur@rm.dk

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 13. august 2023. 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/laegesekretaer-til-nyoprettet-stilling-ved-mave-og-tarmkirurgi-med-mulighed-for-sp/nh8i2n/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882170

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet