BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder søges til Team Åbygård, Pleje- og Rehabilitering, Distrikt Midt, Aarhus Kommune.
Stillingsbeskrivelse
Kan du, med din ledelse, gøre Aarhus Kommune til det bedste sted at være ældre borger?
Bliver du motiveret af at kunne være med til at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, og tilbyde borgere pleje og omsorg af høj og borgersikker kvalitet?
Har du strategisk indsigt, evnen til at få drift og økonomi til at hænge sammen og har du andres, og egen trivsel for øje?
Formår du som leder at vise vejen og skabe resultater ved at lykkes sammen med andre?
Trives du med ansvar og mulighed for selv at udfylde rammerne?
Så søg lederstillingen hos os i Team Åbygård i Pleje- og Rehabilitering, Distrikt Midt.
Om stillingen
Ledelsesopgaven er, sammen med borgerne, at skabe mulighederne for at man kan leve et liv mest muligt uafhængigt af vores hjælp og dermed får mulighed for at leve det liv, som vedkommende ønsker. Vi tænker derfor rehabilitering ind i alle sammenhænge.
Opgaven i Pleje og Rehabilitering består i at yde pleje, omsorg, praktisk hjælp, sygepleje og træning til hjemmeboende borgere og skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren.
Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering, omsorg, og kompetenceudvikling med afsæt i databaseret ledelse. Derudover har Pleje- og Rehabilitering et stort fokus på løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
Vigtige indsatser i Pleje og Rehabilitering er derudover borgeroplæring, brug of forankring af velfærdsteknologi, samarbejde med borgernes familie/netværk samt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i det enkelte borgerforløb.
Vi arbejder systematisk og målrettet mod at styrke de faglige kompetencer på tværs af alle fag for at højne rehabiliteringsforståelsen, og sikre det stærke tværfaglige samarbejde, så alle arbejder ud fra en koordineret indsats.
I Sundhed og Omsorg arbejder vi i tværfaglige teams, bestående af både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, kompetenceudviklende sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter m.fl. Vi vægter faglighed meget højt og medarbejderne her får mulighed for at udvikle sig løbende via systematisk følgeskab og fortløbende kompetenceudvikling.
Faglig ledelse og ledelse af tværfaglighed – fælles tværfaglig koordinering - er derfor en essentiel ledelsesopgave.
Som leder er dine vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen borgerne, borgernes familie og netværk, medarbejdere, lederkolleger og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Vi søger en leder, der har en tydelig ledelsesstil og kan vise retning for medarbejderne i teamet. Du bliver leder for ca. 35 medarbejdere i samarbejde med en viceleder, som både har ledelses- og driftsmæssige opgaver. Teamet har et godt tværfagligt samarbejde, er imødekommende og vil borgerne det bedste.
Herudover indgår du i samarbejde på tværs af områderne i MSO, hvor der bl.a. der afholdes årlige temadage, netværksmøder og ledertræf. I Distrikt Midt er lederteamet kendetegnet ved at have et stort og sikkert erfaringsgrundlag, imødekommenhed, rummelighed, de er sparringsparate, udviklingsorienterede og dedikerede til ledelsesopgaverne. I Distrikt Midt arbejder vi forbedringsorienteret og ud fra et velfunderet koncept om ”kvalitetsforbedringer i praksis”. Der er i hvert team et forbedringsteam og vi er lige startet på et ledelsesudviklingskoncept med afsæt i ”forbedringsledelses i praksis”.
Vi tilbyder et spændende og udviklende lederjob, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne. Du tilbydes en mentor, én af dine lederkolleger, og der vil være tæt opfølgning og sparring med chefen i Distrikt Midt.
Du kan læse mere i stillingsbeskrivelsen: Stilling som leder i hjemmeplejen
I Aarhus Kommune har vi en fælles vision: Aarhus skal være en god by for alle, og vi er heldigvis godt på vej, men for at komme helt i mål er vi nødt til at handle anderledes – og tænke Mindre system. Mere borger. Læs mere om Aarhuskompasset, som er vores nye forståelsesramme, hvad den handler om og hvilken forskel den skal gøre for borgerne og samfundet: Aarhuskompasset.
Om stedet
Team Åbygård er en del af Distrikt Midt, som er ét ud af tre distrikter i Pleje- og Rehabilitering.
Teamet har base på Kingosvej 1-7, 8530 Åbyhøj ved Folkehuset Åbyhøj.
Der er et tæt og formaliseret netværk med bl.a. naboteamet i Brabrand, Brabrand/Gellerup og Hasle og den tilhørende sundhedsenhed ift. opgaveløsning om konkrete borgerforløb.
Kandidatens profil
Som kommende leder i Team Åbygård i Distrikt Midt prioriterer vi, at du:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse og en tydelig ledelsesstil, som kan inspirere og motivere andre
- Har de ledelsesfaglige evner, der skaber muligheden for at lykkes sammen
- Har fokus på at oversætte og præsentere de retningslinjer, der skaber høj faglig kvalitet og vise vejen derhen
- Skaber og udvikler de relationer der understøtter den samlede opgaveløsning
- Har et refleksivt mindset, der både udvikler og skaber de vigtige borgernære relationer og tilgange hos alle i teamet
- Leder og udvikler de driftsnære opgaver, samt har et særligt fokus på den økonomiske styring
- Formår at analysere og udføre ledelse, så kulturen i teamet afspejler vores fem ledetråde
- Tager ansvar og ledelse på dig, når dilemmaer, prioriteringer og nødvendige beslutninger skal træffes
- Evner at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk for alle i teamet
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og ligger på 563.598,04 kr. per 1. marts 2024. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Pleje- og Rehabilitering, Distrikt Midt, Kontaktperson: Henriette Lerche på telefon 53 35 72 23 eller mailto: henle@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12. maj 2024 ved dagens udgang.
Der vil i ansættelsesprocessen blive afholdt to samtalerunder. Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 17. maj og den 23. maj 2024.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 21. maj 2024.
1. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: den 17. maj 2024 kl. 8-16
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Dato: 21. maj 2024.
2. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: den 23. maj 2024 kl. 11-16
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af yllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kingosvej 1-7, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032902