BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål?
Sundhed og Omsorg står aldrig stille, og hele vores omdrejningspunkt er Kærlig Kommune og et erklæret mål om, at ældre borgere skal mærke, at de lever.
Sammen med alle i MSO arbejder vi hver dag for at skabe et bedre liv for borgeren, hvor borgeren bliver så uafhængig af vores hjælp som muligt og får mulighed for at leve det liv, som borgeren selv ønsker. Vi tænker rehabilitering ind i alle sammenhænge, og har stor respekt for en tværfaglig tilgang.
Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering og omsorg, kompetenceudvikling, samt løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
Om Flyverkorpset
Flyverkorpset er Sundhed og Omsorgs interne korps af vikarer, og er et team af ca. 35 social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Der er to medarbejdere, der varetager bookingopgaver og administration. Medarbejderne er dedikerede og arbejder med fokus på det gode borgerforløb, hvor de i hverdagen er problemløsende, rådgivende, positive og ansvarlige.
Flyverkorpset arbejder ud fra Sundhed og Omsorgs ambition om, at når et team på et plejehjem, i en sundhedsenhed eller i et pleje- og rehabiliteringsteam ønsker en vikar, skal det være en medarbejder, der er kendt med retningslinjerne og arbejdsgangene, gerne kendt af borgerne, af medarbejderne og ledere. Dermed fastholdes det høje faglige niveau og kontinuiteten hos borgerne – også når der er fravær i det enkelte team.
Flyverkorpset arbejder altid ud fra Sundhed og Omsorgs strategi og vi ønsker os en leder, der formår at lede og udvikle vores Flyverkorps til gavn for borgerne i Aarhus Kommune.
Vi lægger vægt på, at du som leder for Flyverkorpset er
et generøst og ambitiøst menneske, der kan få ting til at lykkes igennem andre og kan formidler klare retningslinjer for vejen derhen. Konstruktive og virksomme relationer, er altafgørende for, at du lykkes som leder her, så din evne til at indgå i sådanne, herunder at være rummelig for forskellighed, er af afgørende betydning. Hverdagen er uforudsigelig og du vil komme til at stå i dilemmaer og prioriteringer - i den forbindelse er handlekraft, mod til at italesætte udfordringer og være med til at løse dem konstruktivt, kompetencer vi vægter højt.
Dine evner til at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk – både for dig selv og dine medarbejdere er højprioritet for os. Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund og erfaring har en solid indsigt i ældreområdet.
Som leder vil du få ansvaret for at oversætte og implementere Sundhed og Omsorgs strategi - de fem ledetråde – i egen del af organisationen. Vi vil være nysgerrige i forhold til hvorledes din refleksion over egen praksis og ledelsesstil understøtter udvikling, fremdrift og et velkonsolideret Flyverkorps, der er på forkant med de ønsker og behov, som borgerne og MSO har til teamet. Her vil dine evner til at prioritere indsatser – med en samarbejdsorienteret tilgang – ligeledes være vigtig.
Økonomistyring, salg af ydelser og opsøgende arbejde for kontinuerligt at være første valg for vores samarbejdspartnere er essentielle arbejdsopgaver for lederen af Flyverkorpset.
Om Distrikt Midt, Pleje og Rehabilitering
Flyverkorpset er organisatorisk forankret i Distrikt Midt i forvaltningen Pleje- og Rehabilitering, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO), Aarhus Kommune, og der refereres i denne stilling til chefen for Distrikt Midt.
Distrikt Midt består af 14 teams, som ledes af 14 ledere og 9 viceledere, og du kommer til at indgå i et erfarent, kompetent og ambitiøst lederteam. Vi vægter og arbejder for høj grad af åbenhed, loyalitet, fællesskab og nytænkning.
Sammen former vi fremtidens løsninger inden for pleje, omsorg, rehabilitering og træning og går målrettet efter høj faglig kvalitet og nære, omsorgsfulde relationer med borgerne og deres pårørende.
Derudover er lederteamet kendetegnet ved at have humor og omsorg for hinanden og der er et godt og stabilt samarbejde på tværs af lederteamet.
Flyverkorpset dækker, som beskrevet, hele MSO, og derfor er alle ledere i MSO dine kolleger og tætte samarbejdspartnere.
Flyverkorpset er fysisk placeret på Kingosvej 1-7, 8230 Åbyhøj.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Jf. forhåndsaftale indgået med de faglige organisationer for ledere i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, er årslønnen for ledere i Pleje & Rehabilitering 563.598 kr. ekskl. pension. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Om jobbet
Hvis du vil vide mere om jobbet er du meget velkommen til at kontakte Henriette Lerche, Chef i Distrikt Midt, Pleje og Rehabilitering på tlf. 53357223 eller mail henle@aarhus.dk
Ansøgning og samtaleproces
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er søndag d. 25. februar 2024 kl. 23.59.
Der vil i ansættelsesprocessen blive afholdt to samtalerunder.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og du skal derfor kunne sætte tid af til en profiltilbagemelding inden 2. samtale. Derudover vil kandidater til 2. samtale skulle arbejde med en case, som præsenteres til samtalen.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vigtige datoer
Ansøgningsfrist
Søndag d. 25. februar 2024 kl. 23.59
1. Samtalerunde
Tirsdag d. 5. marts 2024 i tidsrummet kl. 8-16
Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby, indgang 1B
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Tirsdag d. 12. marts 2024 i tidsrummet kl. 12.30-16.00
Sted: Grøndalsvej 2, 8260 Viby
2. Samtalerunde
Fredag d. 15. marts 2024 i tidsrummet kl. 08.00-11.00
Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby, indgang 1B
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af yllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kingosvej 1-7, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982587