Økonomimedarbejder i Teknik og Miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Stillingen befinder sig i Økonomiservice der er en del af Teknik og Miljøs centrale økonomiafdeling. Økonomiservice varetager bogholderifunktionen og vedligeholder stamdata og supporterer bruger i økonomisystemet. 

Aarhus Kommune er ved at samle administrationen af ejendomsområdet og i den forbindelse opnormeres afdelingen. 

Du vil indgå i afdelingens bogholderisektion. Sektionen fungerer som et team, hvor en del af opgaverne løses i fællesskab, og man skal på de øvrige opgaver kunne afdække for kollegaerne i forbindelse med fravær. 

Sektionen får en del interne og eksterne henvendelser og det er derfor vigtigt, at du er serviceminded, parat til vidensdeling og er parat til at finde løsninger på nye opgaver. 

Dine opgaver omfatter bl.a.

  • Kreditor og debitorbogholderi
  • Daglig håndtering af økonomiafdelingens postkasse
  • Stamdatavedligeholdelse i vores økonomisystem 
  • Brugersupport i forhold til medarbejdernes timeregistrering, bogføring og rapportudtræk. 

 

Hvem er du?

  • Du er kontoruddannet og har gerne nogle års erfaring
  • Du har indsigt i de kommunale regnskabsregler, og gerne fra en funktion udenfor det tekniske område.
  • Du har lyst til at tage ansvar og være proaktiv
  • Du er god til at samarbejde og koordinere dagligdagen med dine kollegaer og samarbejdspartnere
  • Vores opgaver foretages primært via to systemløsninger KMD Opus (SAP baseret ERP system) og Unik Bolig. Erfaring hermed vil være at fortrække. 

 

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde et godt kollegialt miljø, hvor du vil indgå i et bredt samarbejde med kompetente medarbejder både internt og eksternt. Du vil få et selvstændigt ansvar for dine opgaver og blive en del af en afdeling, som er præget af en uformel tone og et godt arbejdsmiljø. 

  • Du bliver en del af en uformel og åben arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø. Hos os vægter vi gode relationer og sammenhængskraft som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
  • Du får gode og dygtige kollegaer, der arbejder godt sammen og trives socialt.
  • Du får grundig introduktion til opgaverne og indflydelse herpå. Vi organiserer opgaveløsningen ud fra kompetencer og interessefelter.
  • En spændende arbejdsplads med god mulighed for udvikling og fleksibel arbejdstid

 

Vil du være med på holdet?

Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 13. august 2023. 

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Skovgaard Jensen på telefon 89 40 15 65.

Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

 

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

 

Løn og ansættelsesvilkår
 
Tiltrædelse efter 1. oktober eller tidligere. 

 

Der er tale om en fuldtidsstilling, men med mulighed for at aftale en mindre reduktion i tid, hvis det ønskes.

 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation, på baggrund af kvalifikationer.


  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/okonomimedarbejder-i-teknik-og-miljo/6awibt/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877838

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet