Pædagog eller PA i tidsbegrænset stilling til børnehave i det selvejende dagtilbud Børnebåndet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Pædagog eller PA i tidsbegrænset stilling til børnehave i det selvejende dagtilbud Børnebåndet

Dr. Alexandrines børnehave søger pr. 1/10-2023 eller hurtigst muligt en pædagog eller pædagogisk assistent på 32-35 timer om ugen til et spændende job, hvor arbejdsglæden er i højsædet og med stor mulighed for indflydelse i dagligdagen.

Lidt om os
Dr. Alexandrines børnehave er en del af Det selvejende Dagtilbud Børnebåndet. Dr. Alexandrines børnehave er normeret til 60 børn fordelt på 3 stuer. Børnehaven har fået tildelt midler fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, da vi har en del børn i udsatte positioner. Det er derfor muligt for os at udvide medarbejderstaben med en begivenhedsbestemt ansættelse frem til 31/12-2025. 

Vores hverdag består primært af planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor vi arbejder med børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi prioriterer samtidig, at børnene kan lege, være spontane og have indflydelse på, hvad der skal ske. Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet.

Børnebåndet som arbejdsplads
Det er vigtigt for os, at du som medarbejder hos os trives og føler dig motiveret i jobbet; du skal i dagligdagen føle arbejdsglæde og have mulighed for at fokusere på dine kerneopgaver. Vi vægter samarbejde i og på tværs af afdelingerne høj, idet vi mener, at en fælles kultur og ståsted giver en uvurderlig synergi. Ud over samarbejdet inden for Børnebåndet har vi også stor fokus på samarbejdet mellem børnehaven og forældrene. Det er vigtigt for os, at vi sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene, blandt andet gennem at være rollemodeller for dem i dagligdagen.

Hvem er du?
Du ser dig selv som en vigtig brik i arbejdet i hverdagen, idet du er faglig stærk, handlekraftig og ønsker at bidrage til udviklingen af læringsmiljøerne i både afdelingen og dagtilbuddet generelt. Du kan bidrage til udvikling af pædagogiske læreplaner og kan skrive handlingsplaner, indstillinger og udviklingsbeskrivelser.

I din tilgang til det pædagogiske arbejde er du nærværende, nysgerrig og anerkendende og inkluderende i dit møde med barnet.

Det er vigtigt, at du er interesseret i løbende at udvikle dig, idet vi prioriterer dette meget højt. Det kan for eksempel være gennem videreuddannelse, specialisering i et område eller mulighed for at varetage forskellige roller.

Det er ønskeligt, at:

  • Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Er faglig velfunderet og kan bidrage til udviklingen af læringsmiljøer i vores hus og dagtilbud 
  • Ønsker at arbejde i en børnehave hvor det multikulturelle har stort fokus
  • Møder mennesker med anerkendelse og nysgerrighed
  • Kan se dig som en medarbejder der går på tværs af stuerne og arbejder bredt sammen med de øvrige medarbejdere i børnehaven.
  • Kan lide at være ude og gennemføre udendørs aktiviteter i al slags vejr
  • Er nærværende, anerkendende og inkluderende i mødet med børnene og har en positiv tilgang til forældresamarbejdet
  • Er ansvarlig, fleksibel og robust og kan agere i en hverdag, der nogle gange bliver anderledes end planlagt.
  • Er fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider
  • Er motiveret for pædagogisk planlægning og vil bidrage til at skabe trivsel, udvikling og læring for børn og forældre
  • Har flair for det skriftlige arbejde 
  • Gerne en musikalsk åre

Hvad kan vi tilbyde dig

  • Glade og forventningsfulde børn, forældre og kollegaer
  • En børnehave og dagtilbud i spændende udvikling med alsidige opgaver og muligheder
  • Forberedelse til dine pædagogiske opgaver
  • En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at have medindflydelse og sætte dit præg
  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring
  • Et fagligt miljø, hvor der reflekteres over pædagogisk praksis 
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og kan grine sammen

 

Hvordan søger jeg jobbet
Du kan søge jobbet gennem vores online system. Her vil alle dine oplysninger blive behandlet fortroligt, og kun relevante personer vil få adgang til dine data.

Til ansøgningen skal du vedlægge eksamensbevis samt eventuelle udtalelser.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller have en rundvisning i børnehaven, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lea Forsberg på telefon 41 85 71 31. Du kan også læse mere om os på www.boernebaandet.dk

Ansøgningsfristen er: fredag d. 23/8- 2023

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29/8-2023

Løn efter gældende overenskomst. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet mellem kl. 6.30-17.00 på hverdage.

Dr. Alexandrines Børnehave er en del af Det selvejende Dagtilbud Børnebåndet, der ud over os består af Ellen Gades børnehave, Lauge Koch børnehave og Skt. Johannes børnehave.  I et selvejende dagtilbud er der kort afstand mellem dagtilbudsbestyrelsen, ledelsen og medarbejderne, hvilket betyder at vi er i stand til at handle hurtigt på idéer og forslag, der bliver stillet. Vi har gennem de seneste mange år ligget højt i vores medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Dette skyldes blandt andet, at vi har prioriteret at skabe det gode arbejdsliv, hvor arbejdsglæde og samarbejde er i højsædet. Vi har stor fokus på den enkelte medarbejder og deres ønsker inden for videreuddannelse. Det er vigtigt, at medarbejderen har tid til at have fokus på sin kerneopgave med det pædagogiske mål for øje.


  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Fuglesangs Alle 16, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagog-eller-pa-i-tidsbegraenset-stilling-til-bornehave-i-det-selvejende-dagtilbu/fe682g/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886371

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet