Plejehjemmet Sifsgård søger social- og sundhedsassistenter i aftenvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger social- og sundhedsassistenter, der brænder for at skabe trygge rammer og en god hverdag for husets beboere. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at bidrage med dine idéer og input til, hvordan vi sammen skaber et godt og trygt plejehjem for beboerne på Sifsgård.  Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. 

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du

  • Er åben overfor forandringer
  • Er omstillingsparat og fleksibel i dine arbejdsgange
  • Gerne vil udvikle dig fagligt og personligt og at du kan lide at have indflydelse på egen arbejdsgang
  • Tager udgangspunkt i beboernes ønsker og ikke har noget imod at være spontan, så du kan skabe de bedste stunder for beboerne
  • Arbejder rehabiliterende
  • Yder daglig pleje og omsorg af høj kvalitet
  • Er udadvendt, da du vil få stor kontakt med beboere, familier, samarbejdspartnere og dine kollegaer


Derfor skal du vælge os:
Vi ønsker, at Sifsgård skal være det bedste sted at bo og arbejde. Husets medarbejdere skal hver dag gå på arbejde og mærke, at de er dygtige til det, de gør og at de kan udvikle sig både fagligt og personligt. Herunder har vi listet fire grunde til, hvorfor du skal søge stillingen hos os: 

Mulighed for at præge din stilling  
Sifsgård gennemgår lige nu en stor forandring, hvor vi bl.a. er ved at ændre på forskellige arbejdsgange og strukturer. Som en del af dette får vores nye social- og sundhedsassistent stor mulighed for at præge sin stilling og vi vil glæde os til at høre dine idéer til, hvad du ser, vi kan gøre for at skabe det bedste plejehjem. Du skal synes, det er spændende, at ting er under forandring og have lys til at bringe både din faglighed og personlighed i spil. 

Udvikle dine kompetencer som social- og sundhedsassistent 
En af de ændringer vi er i gang med er, at vores social- og sundhedsassistent skal have flere assistentdage, som sikrer en kontinuerlig udvikling af din faglighed. Det kan være, at der er et webinar, du har lyst til at deltage i for at dygtiggøre dig eller måske har du brug for ro til at dykke ned i journalaudit. Vi ser også ind i, at husets assistenter skal varetage mere lægekontakt, bl.a. efter hospitalsudskrivelse (72 timers behandlingsansvar). Som social- og sundhedsassistent får du mulighed for at blive tovholder på nogle funktioner og fx blive en del af vores forbedringsteam. 

Alle husets medarbejdere skal i 2024 kompetence udvikles i personcentreret omsorg, som vil blive et stærkt fælles fagligt fundament i hele Sundhed og Omsorg. 

Du bliver en del af et tværfagligt team med god oplæring  
Vi arbejder tæt sammen i tværfaglige teams. Vi har fokus på god introduktion og oplæring, og tilpasser den første tid til dine kompetencer, så du får en individuel tilrettelagt introduktion til både huset og organisationen. I det daglige vil du få et tæt samarbejde i dit team, men også have daglig sparring med assistentkolleger og sygeplejersker. 

Tæt samarbejde med ledelsen på Sifsgård  
Sifsgård har en forstander og en viceforstander, som værner om det gode samarbejde og den tætte dialog med al personale. Ingen medarbejdere skal stå alene med de dilemmaer og beslutninger, som kan opstå i hverdagen på et plejehjem. Du vil få en ledelse, som favner forskellighed og er optagede af perspektivskifte.
 

Om afdelingen:
Plejehjemmet Sifsgård er beliggende i Åbyhøj med skøn udsigt til både byliv og rolige grønne områder. 

Sifsgård er bygget i 2013 og rummer 59 boliger, som er fordelt på fire etager. Fra de fleste boliger er der udsigt til grønne arealer i Åbyparken og tæt ved plejehjemmet findes flere dagligvarebutikker. På første og anden sal er der adgang til en altan og i stuen er der adgang til en fælles terrasse og vores have, hvorfra der er nem adgang til den grønne park. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer el. efter aftale.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke Valentin på telefon 24832449 eller på mail rilv@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 4. januar 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Thorsvej 2, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960194

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet