Socialpsykiatrifaglige medarbejdere søges til rehabiliteringstilbud i Aarhus kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger socialpsykiatrifaglige medarbejder til 4 stillinger, du er pædagog, social og sundhedsassistent eller socialrådgiver.

1 medarbejder til fast stilling i Korsagergården, 37 timer ugentlig,

1 medarbejder i en opgavebestemt stilling (tidsbegrænset) i Korsagergården, 37 timer ugentlig,

1 medarbejder i et barselsvikariat (tidsbegrænset) i Korsagergården, 37 timer ugentlig,

1 medarbejder til fast stilling på Lindely, 37 timer ugentlig.

Om jobbene:
Vi søger i Center for Botilbud (Driftsområdet for Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Aarhus Kommune) 4 medarbejdere på fuldtid med lyst, interesse og kompetencer til, i tæt samarbejde med andre faggrupper, at blive en del af vores fagligt stærke medarbejdergruppe på Lindely, Bjørnbaksvej og Korsagergården.

Stillingerne er med tiltrædelse pr. 1. januar 2025.

Lindely, Bjørnbaksvej og Korsagergården er 3 tilbud, som alle er længerevarende rehabiliteringstilbud for voksne med psykosociale udfordringer. Beboerne har behov for støtte til at kunne klare dagligdagens udfordringer. Korsagergården er et § 108 tilbud, og bofællesskaberne Bjørnbaksvej og Lindely er § 85 tilbud. Udover individuel støtte, tilbyder alle 3 tilbud en fællesskabsramme, hvor livskompetencer kan bruges, læres og udvikles.

Der er på tværs af de 3 tilbud i alt 17 fuldtidsansatte medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde. Derudover har vi studerende og elever, samt faste vikarer tilknyttet.

De 3 tilbud er separate tilbud, men vi har en forventning om at udvikle samarbejdsfælleskaber på tværs.

Vi ønsker en medarbejder, som via indsatser, dialog med kolleger og beboere, kan være med til både at udvikle og styrke den enkeltes recovery proces og fællesskabet i de enkelte tilbud. Og vi søger en medarbejder, som også har lyst til og mod på, at være understøttende for vores uddannelsesmiljø. 

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundheds- og pædagogfaglige medarbejdere med en bred vifte af faglige og personlige kompetencer. Vi er tydelige på vores værdier og der er stor medmenneskelig respekt kolleger, beboer og ledelsen imellem.

Vi er særligt optaget af at udvikle kulturen i huset, med fokus på en åben kultur med temaer som Åben dialog, empowerment, fællesskabets muligheder, og social inklusion. Vi går ind for at skabe en hverdag, hvor kvalitative beboerforløb, tillid, håb, faglighed og ligeværdighed går hånd i hånd. Og vi ønsker at være et attraktivt botilbud/fællesskab, både for beboere, medarbejdere, netværk og andre samarbejdspartnere.

Vi søger nye kollegaer, der har lyst til at være en del af dynamiske huse, med en tilgang og en kultur, der stræber efter at sætte et fagligt fokus på:

  • Beboerinddragelse – beboere inddrages og tager ansvar i beslutninger, både på individ- og gruppeniveau.
  • Frisættelse - af det enkelte menneske - ønsker, håb, drømme, inklusion og medborgerskab.
  • Udvikling – tro på at alle har potentiale for udvikling.
  • Ligeværdighed - menneske til menneske relationer.
  • Vores hus – fælles base og ejerskab for beboere og medarbejdere.
  • Innovativt og refleksivt miljø – anerkendende tilgang og åben kultur.

Vi forventer:

  • at du har lyst til at arbejde i et omskifteligt miljø,
  • at du trives med mangfoldighed og kan omgås mange forskellige personligheder,
  • at du er villig til at lære nyt,
  • at du skal kunne arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt team,
  • at du evner refleksion.

Da der forekommer alene arbejde i et mindre omfang, skal du være en medarbejder der vil kunne varetage opgaver, og bevare overblikket i pressede situationer, hvor man måtte skulle handle og tage beslutninger på egen hånd.

Vi kan tilbyde:

  • en åben og refleksiv medarbejdergruppe, hvor fokus er udvikling med øje for muligheder frem for begrænsninger,
  • en kultur der giver plads til udvikling, og som bygger på håb, tillid og ligeværdighed,
  • faglig sparring, supervision og daglig refleksion,
  • et miljø hvor faglig udvikling er højt prioriteret.

Kan du se dig selv i ovenstående og har du energi og mod til at arbejde i åbne fællesskaber med både kolleger og beboere. Formår du tilstedeværelse i fællesskabet i en anerkendende, åben og ærlig kommunikation, med en optagethed af, hvad tingene kan udvikle sig til. Og brænder du for psykosocialt rehabiliteringsarbejde, hvor du skal turde sætte dig selv personligt og fagligt i spil og kunne træffe selvstændige beslutninger - Så er du måske vores kommende kollega. 

I Job, Udsatte og Socialpsykiatri bygger vores faglige og værdimæssige tilgang på 4 hjørnesten, som skal medvirke til at vi understøtter den overordnede strategi om den aktive borger. 

De 4 hjørnesten er:

  • Recovery og mestring af eget liv
  • Job som virkningsfuld social indsats
  • Forebyggelse og rettidighed
  • Samarbejde og koblingskompetencer

Din profil:

  • Du er pædagog, social og sundhedsassistent eller socialrådgiver.
  • Du har erfaring med psykiatri, handleplaner og pædagogiske/sundhedsfaglige tilgange.
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel.
  • Du er reflekterende og nysgerrig på andres perspektiver.
  • Du kan holde overblik og administrere egen tid/opgaver.
  • Du er nærværende, engageret og arbejder inkluderende på alle planer.
  • Du deltager i hverdagen som sparringspartner og kan varetage opgaver samt støtte op omkring det praksisnære.
  • Du kan deltage i udvikling på tværs af hele Center for Botilbud.
  • Du kan se dig selv som samarbejdspartner på tværs i organisationen.
  • Du hviler i din personlighed og er ikke bange for at bringe den side af dig selv i spil. 

Derfor skal du vælge os:

Hvis du har lyst til at være med til at gentænke bofællesskabet Lindely, og forandre tilbuddet til en gruppe af borger, som tilbydes indsatser der giver dem lige muligheder for at indgå i meningsfyldte fællesskaber uden for Lindelys rammer. Hvor vi har fokus på og er dedikeret til at målrette vores fagligheder til at samarbejde om denne målsætning.

Hvis du brænder for at komme til at arbejde i et miljø med et højt fagligt niveau med plads til personlig og faglig udvikling, hvor dine perspektiver også forventes at berige os, for sammen med dig, at blive endnu bedre. 

Hvis du vil have stor indflydelse på planlægning af eget arbejde. Vi har fokus på alles trivsel, vores måder at kommunikere på samt mangfoldighed.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Vi forventer, at du kan arbejde i tidsrummet kl. 8.00 - 22.00 samt indgå i turnus med weekendarbejde hvert 4. uge på Korsagergården. På Lindely er arbejdstiden aktuelt fra kl. 8.00 - 19.00 på hverdage, uden weekend arbejde. Det må forventes, at vi også på sigt planlægger med at være til stede på Lindely 1 dag i weekenderne med arbejdstid for den enkelte medarbejder ca. hver 4-5 weekend i en ikke aktuel fastsat tidsramme. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Heidi Candsi Gøttler, Leder af Korsagergården, Bjørnbaksvej og Lindely, mobil: 20756121/mail: hcg@aarhus.dk eller Faglig koordinator Charlotte Sommer, mobil: 41855475/mail: csom@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  Tirsdag den 19. november 2024.
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 25. november 2024 på Korsagergården, Korsagervej 45, 8240 Åbyhøj ml. kl. 9.00 og 16.00.

Om os
Bofællesskaberne Lindely og Bjørnbaksvej, og Botilbuddet Korsagergården hører under Center for Botilbud som består af 22 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
   
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
19-11-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Korsagervej 45, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135639

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet