BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Er du sosu-hjælper og på udgik efter dygtige og sjove kolleger, så har vi en ledig stilling i vores team. Du skal, i samarbejde med kolleger, medvirke til at borgerne lever et meningsfuldt hverdagsliv. Du vil arbejde med helhedsorienteret tilgang til pleje og rehabilitering i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Du indgår i et superkompetent team, og sammen med social- og sundhedshjælper, sygeplejersker og terapeuter, er du i tæt samarbejde om at give det bedste til borgeren. Der er mulighed for tæt sparring med en kompetenceudviklende ergoterapeut og sygeplejerske i teamet omkring opgaveløsningen. Vil du være en del af vores fantastiske hjemmepleje, så vil vi gerne invitere dig til en samtale.
Vi har 2 ugentlige sparringsmøder, hvor leder og sygeplejerske eller ergoterapeut deltager for at give mulighed for faglig sparring og følgeskab. Vi er en arbejdsplads, der forventer at du bidrager til fællesskabet med en konstruktiv, nysgerrig, anerkende og faglig tilgang.
Kan du se dig selv i vores stærke team og er du blevet nysgerrig? Tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning, vi ser frem til at høre fra dig.
Vi gør opmærksom på at stillingen ligger indenfor det døgndækkede område, pt. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Kandidatens profil:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Fleksibel og har godt humør
- Har en rehabiliterende tilgang
- Fremmer en læringskultur og bidrager til et positivt arbejdsmiljø i teamet
- Bruger din faglighed og kompetencer til at skabe effektive løsninger.
- Gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA
- Du må gerne have kørekort
Derfor skal du vælge os:
Vi er et team i god trivsel og med lavt fravær. Vores maskinrum er stærkt og vi ved hvorfor vi møder på arbejde. Vi har et skarpt øje for opgaven, borgeren og hinanden.
Med udgangspunkt i en stærk vagtplanplanlægning, har vi gode vilkår for at få ønsker om frihed m.m. indfriet. Du får en rigtig god arbejdsplads, hvor vi sætter pris på at grine sammen og har det godt sammen. Når vi har det godt – så har vores borgere det også godt.
Sundhed og omsorg står nemlig aldrig stille, og hele vores omdrejningspunkt er Kærlig Kommune
(http://www.aarhus.dk/kaerligkommune) og et erklæret mål om, at ældre borgere ikke bare skal parkeres, men skal mærke, at de lever.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1-1-2024, eller snarest
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som stillingsbeskrivelse.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan ske ved henvendelse til leder af Hjemmeplejen Christina Kirkegaard, tlf.: 29209846, mail: chki@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d.27-11-2023 – Vi holder løbende ansættelsessamtaler
på Folkehuset Åbygård, Kingosvej nr. 1. 8230 Åbyhøj.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kingosvej 1-7, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940837