SOSU Østjylland i Aarhus søger en underviser til psykologi og pædagogik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SOSU Østjylland i Aarhus søger en underviser til psykologi og pædagogik på grundforløbene samt den pædagogiske assistentuddannelse EUX

 

En god og dygtig kollega har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en underviser til grundforløbene på EUD og til både grundforløb og hovedforløb på EUX. Vi drømmer om at ansætte en underviser, som har et godt tag på den unge elevgruppe mellem 16-25 år, står pædagogisk sikkert og har erfaring med både undervisning og klasserumsledelse og selvfølgelig et ønske om at uddanne vores elever til en fremtid indenfor sundhed, omsorg og pædagogik.

 

Da du bliver ansat ind i en grundforløbsafdeling med EUX, så vil dine undervisningsopgaver favne bredt, og vi søger en kollega, som har erhvervserfaring fra f.eks. børne-ungeområdet, folkeskolen eller handicapområdet. Hvis dit faglige udgangspunkt er, at menneskets krop og psyke er dele af samme helhed, så vil vi gerne se det omsat til undervisning.

 

Vi søger en underviser, der kan undervise inden for to eller flere af følgende områder:

  • bonusfag, som er et fag, hvor dine kompetencer i samspil med elevernes behov kan komme i spil
  • psykologi i den pædagogiske praksis på PA og psykologi på SOSU-uddannelserne
  • digital kommunikation
  • uddannelsesspecifikke fag på GF2 PA, f.eks.:
    • pædagogiske aktiviteter for børn, unge og voksne
    • professionel kommunikation og samarbejder
    • krop og sundhed
  • evt. brobygning med klasser fra grundskolen
  • andre interessante fag kunne være matematik, idræt og musik

 

Vi forventer, at du:

  • har relevant uddannelse som f.eks. pædagog eller lærer, samt gerne en cand.pæd.psyk.
  • har mindst 2 års erhvervserfaring efter endt uddannelse
  • er god til relationsarbejde og kan være en tydelig klasserumsleder
  • kan lide at undervise unge med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund
  • har lyst til at arbejde helhedsorienteret og praksisnært
  • helt naturligt anvender IT og digitale værktøjer i undervisningen
  • mener, at undervisningsplanlægning bedst foregår i et professionelt læringsfællesskab med øvrige undervisere

Skolen er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt pædagogisk miljø, hvor nye idéer hilses velkomne. Dine kollegaer er optaget af at skabe helhed i uddannelserne, og at teori og praksis bindes sammen. Vi deler vores materialer og ønsker at samarbejde om undervisningen.

Du vil få en grundig introduktion til skolen, og de IT-systemer vi benytter, og vi vil sørge for, at du har en kollega at gå til med spørgsmål. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med mange forskellige faggrupper samt din nærmeste leder om uddannelserne. Vi stiller bærbar PC og mobiltelefon til rådighed.

Stillingen som underviser er til besættelse den 1.august 2023. Det er fast stilling på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

 

Det primære arbejdssted er i afdelingen i Aarhus, men i få tilfælde kan der være behov for, at du varetager mindre undervisningsopgaver på skolens andre matrikler i Silkeborg og Skanderborg. Efter aftale kan der også forekomme undervisningsopgaver på hovedforløbene og i vores afdeling for efter-videreuddannelse.

 

Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale af 2. december 2019 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

 

Ansøgning

Ansøgning med bilag skal være skolen i hænde senest lørdag den 24. juni 2023 kl. 24.00. Bilag skal indeholde CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring samt reference, der kan kontaktes efter forudgående aftale.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. juni 2023 om eftermiddagen på Hedeager 33, 8200 Aarhus N.

 

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

 

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Eva Therkildsen 24772359 eller koordinator Line Mølholm på 51946100.

 

Virksomhedsprofil

SOSU Østjylland har hovedkontor i Aarhus, en afdeling i Silkeborg og en mindre afdeling i Skanderborg. Det er en selvejende institution under staten med ca. 160 medarbejdere, hvis mission er at støtte skolens kerneforretning - uddannelse. Skolen følger statens overenskomster og personalepolitiske retningslinjer. Skolen udbyder grunduddannelser og efter- og videreuddannelser inden for social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område og har i alt ca. 1000 årselever. Læs mere om skolens uddannelser, faciliteter og organisation på www.sosuoj.dk .

 

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sosu Østjylland, Aarhus, Hedeager, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sosuaarhus&JobNoticeId=255

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet