"Stilling som dagplejer i velfungerende gæstehus med fokus på trivsel, læring og dannelse"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en dagplejer til vores gæstehus, som brænder for arbejdet med kommunens mindste børn, og som har lyst til at være med til fortsat at udvikle vores velfungerende dagpleje. 

Du har måske en baggrund som dagplejer, pædagog eller pædagogmedhjælper, og har nu lyst til at indgå i et tæt samarbejde med to andre dagplejere, om at skabe en hverdag med nærvær, omsorg og med fokus på trivsel, læring og dannelse for en børnegruppe på 10 børn.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med opstart den 1. oktober 2024.

Dagplejen Åbys gæstehus har plads til 10 børn, heraf er der 4 fast indskrevne børn og 6 vikarpladser. Det betyder, at når en dagplejer i afdelingen er fraværende pga. ferie, sygdom eller kursus, så tilbydes børnene plads i gæstehuset. Derfor er børnegruppen hele tiden skiftende og dagene altid forskellige. Hverdagen tilrettelægges med fokus på det enkelte barns tryghed, trivsel og udvikling og det betyder blandt andet, at vi hver formiddag deler børnene i mindre grupper, da vi oplever, at det giver mulighed for mere nærvær for både børn og voksne.

Vi har rigtig god plads med en stor stue/legerum, et mindre legerum, et stort køkken, hvor vi kan sidde og spise og en lang lys gang, hvor vi kan spille bold, køre på scootere eller lege fangeleg. Fra gangen har vi adgang til en lille legeplads. Hver fredag har vi adgang til en stor motoriksal og derudover har vi en fast dag om ugen, hvor vi går i skoven og vi bruger aktivt vores nærområdet med legepladser, skov og biblioteket meget. 

Som dagplejer i gæstehuset ansættes du til at passe 10 børn i alderen 0-4 år sammen med to kompetente dagplejere med mange års erfaring. Du bliver en del af et kollegialt netværk i en dagplejeafdeling med 18 dygtige og engagerede dagplejere, som mødes til fælles personalemøder og en årlig pædagogisk dag. Dagplejen Åby har derudover en pædagogisk leder og en dagplejepædagog som fører tilsyn og giver sparring i forhold til den pædagogiske praksis og den skiftende børnegruppe. 

Vi søger en dagplejer der: 

  • Har viden om og erfaring med små børns læring, trivsel, dannelse og udvikling.
  • Kan skabe en udviklende hverdag med leg, læring og omsorg for vores børn. 
  • Er omsorgsfuld, imødekommende og anerkendende i sin tilgang.
  • Er god til at skabe positive relationer til både børn og voksne.
  • Både selvstændigt og i et fællesskab kan igangsætte og varetage pædagogiske aktiviteter.
  • Kan indgå i et positivt og konstruktivt forældresamarbejde.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdertider, da medarbejderne i gæstehuset dækker ind for hinanden ved sygdom og ferie.
  • Har lyst til at indgå i en hverdag, hvor en del af børnegruppen ændrer sig og hvor man derfor ikke altid ved hvad dagen bringer.
  • Kan skabe tryghed og nærvær for de faste børn og ikke mindst gæstebørn som modtages i gæstehuset.

Du kan forvente af os: 

  • Gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdsdagen i samarbejde med to engagerede kollegaer, der brænder for at skabe et godt børneliv i gæstehuset.
  • En kollegagruppe som brænder for deres arbejde og som vægter det faglige såvel som det sociale fællesskab.
  • En arbejdsplads hvor faglig udvikling og videndeling er i fokus.
  • Løbende tilsyn og faglige sparring med pædagogisk leder og dagplejepædagog.
  • Deltagelse i pædagogiske kurser, foredrag og relevant uddannelse.

Vi er i afdelingen optaget af at blive så fagligt dygtige som muligt, så vi støtter op om løbende relevant kompetenceudvikling. Alle medarbejdere har deltaget i et stort kompetenceforløb om børns tidlige sprog og er lige nu i gang med et kursusforløb omkring barnets første 1000 dage. Hvis du har særlige faglige interesser og kompetencer, så understøtter vi også gerne dette. 

Arbejdstiden planlægges med 37 t/u i gennemsnit i en normperiode på fire uger med en fast mødeplan. Der kan forekomme merarbejde som tilstræbes afspadseret indenfor normperioden. Samtidig er det gæstehuset som varetager dagplejens morgentelefon, hvor dagplejerne melder sig syg til. Det betyder, at man ved en sygemelding står for at placere den sygemeldte dagplejers børn i gæstepladser og kontakter forældrene for at informere om ændringerne. Morgentelefonen går på skift mellem de tre medarbejdere i gæstehuset, således at man har morgenvagten 1-2 gange om ugen. 

Vi sørger for en grundig introduktion til jobbet og du kommer ligeledes på et tre ugers grundkursus det første år af ansættelsen, hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse.  


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansættelsesstedet er Gæstehuset, Dagplejen Åby, Jettesvej 2, hus 1, 8220 Brabrand. 

Hvis du vil vide mere:

Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lone Pedersen på tlf. 31240011 (ferie i uge 29-32) eller dagplejepædagog Mette Trier Mikkelsen på tlf. 20699640 (ferie i uge 28-31). Vi opfordrer interesserede ansøgere til at aftale et besøg i gæstehuset, som kan kontaktes på tlf.nr. 29203970 efter uge 31.  

Du kan læse mere om dagtilbuddet og Dagplejen Åby på vores hjemmeside: Dagplejen Åby (aarhus.dk)

Ansøgning:

Stillingen ønskes besat 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale. 

Ansøgningsfristen er den 22. august 2024. Vi glæder os til at læse din ansøgning og CV. 

Der afholdes samtaler onsdag d. 28. kl. 16 – 20. 
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Henrik Hertz Vej 64 E, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087423

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet