Sygeplejerske til Hjerne- og rygkirurgi AUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Neurokirurgien har det hele, vi mangler bare dig!

- uanset om du er nyuddannet sygeplejerske eller erfaren.

 

Hjerne- og rygkirurgi er som regionens eneste neurokirurgiske afdeling, et enestående speciale. 

Det er altid udfordrende og lærerigt, og sygeplejen på afdelingen er meget varierende. Du vil derfor blive fagligt udfordret på alle aspekter indenfor sygeplejen, bl.a. postoperative og neurologiske observationer, pædagogiske-, psykologiske- og kommunikative evner, og koordinering af patientforløb og udskrivelse.

Som nyansat følger du et veltilrettelagt og velstruktureret introduktionsprogram i samarbejde med vores introduktions- og oplæringssygeplejerske, tilpasset dine individuelle behov. Vi har mentorordning, hvor du bl.a. den første måned følges med dine mentorer uden for normering. I løbet af introduktionsperioden deltager du i undervisningsdage, supervision, samtaler, følgedage osv. I samarbejde med Neurologisk afdeling har vi udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram indenfor neuro-sygeplejen.


Har du lyst til at blive en del af det - så har vi jobbet! Vi søger en sygeplejerske i en fast stilling i Hjerne- og Rygkirurgi med ansættelsesstart i oktober eller efter aftale.

 

Et enestående speciale

Vores patienter er indlagt med en bred vifte af neurokirurgiske problemstillinger, som bl.a. omfatter hjerne- og rygmarvstumorer, blødninger i hjernen, skader som følge af traumer samt forskellige typer af ryglidelser. Desuden har vi tand-, mund- og kæbekirurgiske patienter og patienter med øjensygdomme.
Patienterne er aldersmæssigt med stor variation og indlæggelserne af forskellig varighed; fra de accelererede forløb til længere og mere komplekse forløb.

 

En udviklende og social afdeling

Vi er en mangfoldig personalegruppe på ca. 60 ansatte i alle aldre, hvor faglig stolthed, humor og alvor karakteriserer afdelingen. Dette inkluderer også vores tværfaglige samarbejdspartnere såsom terapeuter, servicepersonale og læger, som vi har et tæt og godt samarbejde med.
Det betyder meget for os, at der er rum og plads til læring og sparing uanset vores alder og erfaring og vi arbejder hele tiden på at forbedre os, bl.a. gennem sygeplejekonferencer og udviklingsprojekter.
Vi er et afsnit med stor kollegial omsorg, og vi mener at arbejdsglæde og trivsel blandt personalet er afgørende for den kvalitet vi yder overfor vores patienter. Man er altid i vagt med andre erfarne kolleger, hvor vi er fælles om ansvaret.
Vi kan lide at have sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstiden på såvel afdelingens som personalets initiativ.

 

Vi kan tilbyde dig et job med

  • Et meget spændende speciale med alsidig og udfordrende sygepleje
  • Gode læringsmuligheder og plads til faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø
  • En fleksibel vagtplan der i videst mulig omfang udarbejdes med udgangspunkt i dine ønsker. Vi arbejder ca. hver 3. weekend, og har gennemsnitligt 2 vagter pr. uge.

 

Vil du vide mere om os?

Du kan få et indblik i afdelingen ved at finde os på Instagram under navnet ”hjerne_ryg_auh”.

Hvis du lyst til at møde os inden du sender en ansøgning, er du velkommen til at kontakte os og aftale et besøg.

 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.


Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-til-hjerne-og-rygkirurgi-auh/85hmfg/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855642

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet