BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
UngIAarhus søger i Åby fritids- & ungdomsklub en pædagog på 32 timer gennemsnitlig pr uge. i et barselsvikariat. Tiltrædelse 1. januar 2024.
Klubberne i Åby består af en fritids- og ungdomsklub for målgruppen af børn og unge fra 4. klasse til 18 år. Klubben har pt. ca. 240 børn og unge.
Brænder du for at arbejde med børn og unge i deres frirum? Får du energi af at gøre en forskel for den enkelte eller en gruppe af børn/unge, og sætter du en ære i det pædagogiske arbejde? Så har vi en perfekt stilling til dig.
Vi søger en pædagog, der vil være med til at sætte sit præg på udviklingen af det lokale team i klubben, den pædagogiske praksis, samarbejdet med de lokale aktører i og omkring klubben, herunder Åby skole.
Da vores dygtige medarbejder skal på barsel, står vi og mangler en energisk pædagog med flair for kreative processer og projektarbejde i arbejdet med børn i aldersgruppen 10-14 år. Kan du se muligheder i at skabe inkluderende fællesskaber med kreativitet som pædagogisk redskab, så har vi et kreativt miljø der står og savner en dygtig person med idéer og visioner.
Du får som ny pædagog mulighed for at sætte dit eget aftryk på den daglige pædagogiske praksis og møde en masse børn og unge mennesker, hvor du kommer til at være med til at støtte og hjælpe dem på vej videre i livet.
Din profil:
I forbindelse med stillingen forventer vi at du:
- Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse
- Kan arbejde systematisk med at omsætte teori til praksis, og har erfaring med at arbejde metodisk bevidst i det pædagogiske arbejde.
- Er nærværende, engageret, tålmodig og har lyst til at udfordre vores praksis.
- Kan strukturere og igangsætte pædagogiske aktiviteter fx bevægelsesaktiviteter eller kreative processer
- Er god til at kommunikere i tale og skrift og evt. kan påtage dig administrative/skriftlige opgaver.
- Trives i en organisation med udfordringer og forandringer
- Er indstillet på at arbejde, når de unge har fri. Som udgangspunkt en-to aftener om ugen til kl. 21.00 og ved forskellige weekendarrangementer, lejrture m.m.
Derfor skal du vælge os:
Som pædagog i Klubben Åby får du mulighed for at være med til fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i klubben samt også at arbejde ind i hele UngIAarhus.
Du vil møde en masse skønne børn og unge, hvor du kommer til at give støtte og hjælpe dem på vej videre med et betydningsfuldt pædagogisk fokus på at skabe stærkere læringsfællesskaber i deres fritids, børne og ungdomsliv.
Du bliver en del af Klubben Åby og UngIAarhus med masser af fagligt dygtige kollegaer og et godt arbejdsmiljø, hvor du vil få en masse tværfaglige kontakter og netværk i det samlede UngIAarhus.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Ugentligt timetal: 32 timer
Tiltrædelsesdato: 1. januar 2024
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte Pædagogisk leder, Kasper Lunding Christensen, 20372106, kaluc@aarhus.dk.
Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: (Fritidsklubben Åby - UngiAarhus VEST)
Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Tirsdag d 21. november
Vi forventer at afholde samtaler fredag d 24. november
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Åbyvej 80, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937686