BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Skovvang er et specialplejehjem for beboere med en svær grad af demens. Alle vores ansatte brænder for at arbejde med demens, og hvordan vi sikrer, at vores beboere har det trygt og godt.
Vores hus blev bygget færdigt i 2021. Det er indrettet demensvenligt ud fra forskning og erfaring med, at det skal være et hjem for mennesker med særlige behov og omsorg. Vores beboere skal have de bedste rammer. Derfor har vi hverdagslivsmedarbejdere, der skaber indhold i hverdagen som fx dans eller sønderjysk kaffebord. Andre dage kommer besøgshunden. Vi har også et aktivt studiemiljø, som bl.a. består af kommende SOSU-assistenter, fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker.
Skovvang søger afløsere til nattevagter, du skal have lyst til at arbejde og lære om demens. Du vil blive en del af et stærkt og engageret hold, hvor alle elsker at arbejde med demens. Vi hjælper hinanden og vægter det gode arbejdsmiljø. Desuden er vi klar på at finde på kreative løsninger til vores beboere, så de har det godt.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt.
Kandidatens profil:
Vi søger afløsere som interesserer sig for demens og gerne vil lære mere om det. Det er også vigtigt, at du er bevidst om dit eget kropssprog, og hvordan du kommunikerer til dine omgivelser - det har en stor betydning, når man arbejder med mennesker med demens.
Vi lægger også vægt på, at du:
- Vil skabe hjemlighed, sundhed, glæde og tryghed for vores beboere
- Er god til at samarbejde
- Kan se og understøtte den enkelte beboers muligheder og arbejde rehabiliterende
- Du har lyst til at give omsorg og tryghed
- Du har lyst til at lære
Derfor skal du vælge os:
Når du starter hos os, bliver du klædt godt på. Vi har et særligt intro-forløb, fordi vi fokuserer på demens. Du får nogle dygtige kolleger, som er specialiserede inden for emnet og gerne vil lære fra sig. Der vil også være undervisning i personcentreret omsorg og nænsomt nødværge.
På Skovvang kommer du til at arbejde med mange dygtige og dedikerede mennesker. Alle brænder for at være her og gør deres bedste for, at beboerne har det godt. Medarbejderne skal også have det godt, og derfor vægter vi det gode arbejdsmiljø og trivsel højt. Så hvad end du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er vi klar til at tage dig med på holdet.
Om os:
Specialplejehjemmet Skovvang er placeret i det nordlige Aarhus. Vi har i alt 125 boliger, hvoraf ét er et specialdagcenter, 105 er specialboliger, og 20 er kortidsboliger til aflastning og udredning. Alle afdelinger har adgang til vores fælles have med stisystemer, der giver vores beboere mulighed for at gå ture i et sikkert miljø.
Man bliver tilbudt en plads på Skovvang, hvis man på grund af en demenssygdom har bestemte udfordringer eller behov, der gør, at man ikke kan bo på kommunens andre plejehjem. Vores medarbejdere er specialiserede i at arbejde med beboere med demens, samtidig med at vores plejehjem er bygget demensvenligt ud fra forskning og erfaring.
På vores hjemmeside kan du læse endnu mere om Skovvang: https://plejehjem.aarhus.dk/vaelg-plejehjem/8200-aarhus-n/skovvang/
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt, efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Marianne Louise Larsen på 41891617 eller på mail lmarlo@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 28. juli 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skovvangsvej 97A, st.2., 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/vi-soger-aflosere-til-nattevagter-pa-specialplejehjemmet-skovvang-aarhus/4cvmh6/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854535