BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Grib chancen for at blive en del af en ambitiøs og faglig dygtig personalegruppe. Vuggestuen Heimdalsvej søger en medhjælper til en fast stilling på 37 timer til 1. august eller snarest derefter.
Vuggestuen Heimdalsvej er en lille velfungerende vuggestue med 28 børn fordelt på 2 stuer. Vi er 5 pædagoger, 2 medhjælpere og 1 pædagogisk leder. Vi ser os selv som et hus, hvor vi arbejder tæt sammen med fokus på kerneopgaven.
Vi søger en medhjælper som:
- Har lyst til at arbejde med 0-3-årige børn.
- Er deltagende i børns leg.
- Har et godt overblik og engagement.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage initiativer i hverdagen.
- Er nysgerrig og kan stille spørgsmål, tage imod guidning og vil gerne lære nyt.
- Har en nærværende, anerkendende og respektfuld tilgang.
- Er positiv, imødekommende og mødestabil.
Derfor skal du vælge os:
Vi er et hus som har fokus på kerneopgaven. Vi arbejder med at udvikle stærke læringsfællesskaber og har i øjeblikket fokus på reflekterende dialoger..
Vi forventer, at alle bidrager med deres kompetencer og styrker. Vi arbejder bevidst med at ”spille” hinanden gode. Vi er altid nysgerrige efter at prøve noget nyt og udvikle vores praksis i den retning, som børnene kalder på. Vi prioriterer kollegialt samarbejde og sparring højt og bruger netop hinandens stærke sider til at opnå kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Her har børnene plads til at være nysgerrige og eksperimentere, samt øve sig og fejle; mens den voksne er til rådighed.
Vi arbejder systematisk med børnenes sansemotorik og har et særligt fokus på at være legende voksne, der tør gå foran og være igangsættende rollemodeller. Vi vægter udelivet højt både på vores legeplads og på ture i nærområdet. Vi har fokus på at inddrage børnene og styrke deres selvhjulpenhed gennem hele dagen i vuggestuen. Vi arbejder efter at finde de nærværende stunder med børnene i større eller mindre grupperinger og ser det som vores kerneopgave at skabe trivsel hos alle børn.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Vuggestuen Heimdalsvej på vores hjemmeside:
Vuggestuen Heimdalsvej (aarhus.dk)
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Pia Kristiansen på pknu@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 09-07-2024
Vi afholder løbende samtaler undervejs, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Om os
Vuggestuen Heimdalsvej er en del af Gl. Åby Dagtilbud med 10 afdelinger hvoraf en er en dagplejeafdeling. Vi er et lille hus med 28 børn som tilknyttet hhv. Blå og Rød stue hvor børnene har deres base. Vi bor i en gammel villa i et villakvarter i Åbyhøj med en skøn og overskuelig legeplads. Vi er ofte på tur i vores ladcykel og er glade for at være ude året rundt. Vores vigtigste fokus er at skabe trivsel udvikling og tryghed for alle børn.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Heimdalsvej 5, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073547