Webredaktør til Aarhus Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Webredaktør til Aarhus Bibliotekerne

Er du god til formidling, struktur og prioritering? Har du en flydende pen, viden om målgrupper og modtagerrettet kommunikation? Kan du skabe gode brugeroplevelser, stå i spidsen for en alsidig webredaktion, og arbejde sammen med kollegaer på tværs af en stor organisation - og samtidig bevare blikket for sammenhænge på tværs af vores kommunikationsplatforme? Så er det måske dig, vi søger.

Vores nuværende webredaktør går på pension, og vi søger derfor en ny webredaktør, der kan være ansvarlig for formidling, struktur og synergi på bibliotekernes hjemmeside www.aakb.dk i sammenhæng med vores andre digitale platforme.

Hjemmesiden er en central del af Aarhus Bibliotekernes kommunikation. Siden er bygget på DDB-CMS – en fælles hjemmesideplatform for Danmarks Biblioteker. Platformen bliver vedligeholdt af Det Digitale Folkebibliotek og videreudviklet i samarbejde med bibliotekerne. Det Digitale Folkebibliotek udvikler p.t. næste generation af hjemmesideløsningen. Den nye løsning kaldes ’NEXT’, og forventes lanceret i 2024. Du vil, sammen med nære kollegaer, stå i spidsen for arbejdet med Aarhus Bibliotekernes udgave af det nye hjemmesidesystem.

Din ansættelse vil være i Aarhus Bibliotekernes tværgående afdeling ”Program, partnerskab og demokrati”, der ligger i Hovedbiblioteket i Dokk1.

Opgaver
Din primære opgave bliver at stå for udvikling og vedligehold af Aarhus Bibliotekernes hjemmeside aakb.dk, samt at koordinere sidens indhold med redaktionen.

Derudover vil du også arbejde med:

  • Nyhedsbrev fra Aarhus Bibliotekerne.
  • Koordinerende kommunikationsgruppe på tværs af platforme.
  • Ansvar for opdatering af Aarhus Bibliotekernes indhold i app´en Biblioteket.
  • Ansvar for afholdelse af webredaktionsmøder i samarbejde med vores SoMe-redaktør.
  • Samarbejde og støttende funktion med og for personalet i brug af aakb.dk.
  • Identificering af tendenser og brugerbehov og formidling tilpasset hertil.
  • Sparringspartner til større projekter og events.
  • Vejledning af personale i brug af cms-systemet bag aakb.dk.
  • Vedligehold af brugeradgange i vores billetsystemet Pretix.
  • Indberetning af fejl og ønsker til udvikling af aakb.dk.
  • Udførelse af diverse test-opgaver vedr. aakb.dk.
  • Styrke sammenhænge mellem aakb.dk og bibliotekets øvrige digitale platforme.
     


Din profil:
Din baggrund kan være alsidig. Men dine kompetencer skal gerne ligge indenfor:

  • Interesse for at arbejde med hjemmesider, også strategisk, men ikke nødvendigvis på webdesigner-niveau, da der udelukkende er tale om indhold og prioritering på hjemmesiden.
  • Forståelse af brugerrejser og adfærd på hjemmesider.
  • Interesse for statistik og analyse.
  • Kommunikative evner. Nyheder og vejledninger til kollegaer og til brugere – herunder brug af søgesystem på aakb.dk og kendskab og muligheder til modulet lånerstatus.
  • Interesse for og viden om sociale medier, nyhedsbreve og markedsføring vil være en fordel, da vores platforme spiller sammen.
  • Billedbehandling på let brugerniveau.
  • Der ligger en stor opgave i at planlægge og implementere indhold fra det nuværende cms-system til den nye hjemmeside. Implementeringen er udskudt til 2024. Opgaven kræver systematik, omhyggelighed, overblik og interesse.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at kende til biblioteksverdenen.
     


Derfor skal du vælge os:
Afdelingen Program, partnerskab & demokrati består af ti medarbejdere med forskellig baggrund og kompetencer. Derudover har vi ofte praktikanter eller internationale kolleger, der midlertidigt arbejder sammen med os. Vi er en lille flok, der arbejder med meget specialiserede og forskelligartede opgaver i samarbejde med andre afdelinger. Det kræver en høj grad af selvstændighed i det daglige, og samtidig en stærk fornemmelse for, hvornår man skal bede om hjælp. Vi tror på, at eksperimenter og fejl gør os klogere, og samtidig ved vi, at det kræver et godt teamwork at navigere i de mange typer af opgaver, vi står med i løbet af en dag. Så du skal have lyst til at arbejde i dén balancegang og på tværs af alle 18 biblioteker i Aarhus.

Om Hovedbiblioteket på Dokk1:
Hovedbiblioteket ligger i Dokk1 og besøges dagligt af ca. 3.700 brugere. Huset består ud over bibliotek af Borgerservice, Stadsarkiv, IT&K, Fælles- Sekretariat m.fl.. Huset er præget af et meget højt aktivitetsniveau på alle måder. Nogle af aktiviteterne drives af og i samarbejde med partnerskaber andre af frivillige eller af biblioteket selv. Biblioteket ligger ved Havnen, tæt ved åen og tæt på byen og er med til at give Aarhus puls og liv. 

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job med høj grad af mulighed for at være med til at præge hverdag og udviklingen sammen med kollegerne. Der er et kraftigt fokus på udvikling, der betyder at samarbejde, partnerskaber, borgerinddragelse, læring og formidling, at afprøve tiltag og at arbejde med metoder vægtes højt. Aarhus Bibliotekerne består af 18 biblioteker og der samarbejdes på tværs af organisationen.



Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 32,00

Hvis der indhentes børneattest:
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.



Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse den 7. juni mellem 8.30 og 12.00 til leder af Program, partnerskab og demokrati, Lisbeth Overgaard Nielsen på telefon +45 4187 2328.



Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 14. juni 2023

Vi forventer, at samtaler finder sted den 20. juni 2023. 



Om os
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/webredaktor-til-aarhus-bibliotekerne/rbd7jx/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844308

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet